BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du udvikle dig og skabe grundlaget for en god karriere? Så skaber vi rammerne og giver dig en god og solid elevuddannelse i Næstved Kommune.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere, men vil blandt andet omfatte brug af digitale systemer, generel administrativ sagsbehandling, journalisering, telefonisk og personlig kontakt med borgere eller kollegaer samt ad hoc-opgaver.
Du vil få kendskab til budgetter, statistikker og løn- og personaleadministrative opgaver.
Du får en grundig oplæring og kommer til at møde kolleger fra flere forskellige faggrupper, som altid er parat til at rådgive og vejlede, og samtidig får du ansvar for egne selvstændige arbejdsopgaver.
Din toårige elevtid vil primært være i ét af kommunes 10 centre, og vil give dig et dybdegående indblik i centerets administrative opgaver.
Mathias, vores 2. års elev fortæller om sin elevtid:
"I min tid som elev i Næstved Kommune har jeg aldrig følt mig som endnu
en elev. Til gengæld har jeg følt mig som en del af holdet, da jeg alle steder
er blevet mødt med stor åbenhed, respekt og nysgerrighed på hvem jeg er
og hvad jeg kan. Jeg har fået tildelt ansvar, tillid og frihed samtidig med
gode rammer, som har givet mig tryghed til at begå fejl og lære heraf. Alt
dette og menneskerne som udgør Næstved Kommune har gjort min tid som
elev på årets praktiksted lærerig, spændende og ikke mindst sjov."
Vi kan tilbyde dig
- at du får to år, hvor du kan specialisere dig og komme helt ned i detaljerne indenfor et bestemt fagområde fx som skolesekretær, lønkonsulent eller borgerservicemedarbejder.
- at du bliver en del af et tværfagligt og socialt elevhold, der er sammensat af både 1. og 2. års elever.
- at du får tilknyttet en elevvejleder, som kan give råd og sparring igennem hele dit elevforløb – både hvad angår uddannelsen og arbejdspladsen.
- at vi gennem din oplæring også har fokus på at udvikle en række personlige kompetencer, der styrker samarbejdsevnen, den personlige gennemslagskraft, beslutsomhed, præcision, fleksibilitet og kreativitet.
- at blive ansat i en virksomhed, som gør en forskel for borgerne, og hvor størstedelen af vores kontorelever ansættes efter endt elevtid. Desuden er der muligheder for efteruddannelse ved fastansættelse og en spændende karriere.
Vi forventer
- at du engagerer dig i din elevuddannelse, din arbejdsplads og dine arbejdsopgaver. Dette gør du ved blandt andet at lytte aktivt, spørge nysgerrigt, og får du en god ide, regner vi med, at du siger det højt.
Og at du har gennemført eller forventer at gennemføre en af følgende uddannelser:
- EUX Business (kontor)
- HG2 eller HGS - kontor med kvalifikation til offentlig administration (opnået før 1. august 2015). Der optages kun fra version 6 som trådte i kraft den 1. juli 2008
- HHX
- HTX-, STX- eller HF-eksamen med supplerende 5 ugers forløb til kontoruddannelse med specialer
Er du over 25 år og har du gennemført en anden erhvervsuddannelse, eller har du relevant erhvervserfaring, så husk at vedlægge et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra handelsskolen.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig fagprøve, som forsvares ved en mundtlig eksamen, og du vil bagefter få den formelle titel: ”Assistent med offentlig administration som speciale”.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK/Kommunal.
Tiltrædelse den 1. september 2024.
Arbejdstid pr. uge er 37 timer.
Vil du vide mere, så klik på www.naestved.dk/kontorelever - her kan du læse vores nuværende kontorelevers historier, se video af tidligere elever og se lønsatserne. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte Elevkoordinator Louise Kondrup Aabo på telefon 5154 8654.
Ansøgningsfristen er fredag den 9. februar 2024.
Ansættelsessamtalerne holder vi tirsdag den 27. og onsdag 28. februar 2024 og 2. samtalerne holder vi tirsdag den 12. marts 2024.
”Mød din kommende arbejdsplads”
Alle, der har sendt en ansøgning, inviteres til et event
Tirsdag den 20. februar 2024 fra kl. 14.30-16.30
hvor elevvejledere og kontorelever vil fortælle alt, hvad der er værd at
vide om Næstved Kommune som praktiksted – så husk at sætte kryds i kalenderen.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og håber vi ses den 20. februar 2024.
Tjek vores elevers Instagram
- søg på ”kontorelev” og få et
indblik i hverdagen som elev
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977260