BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Administrationsekvilibrist med hjertet på rette sted
Nu får du muligheden for at være med til at styre den fælles administrative indsats som gavner kultur- og foreningslivet.
Som koordinator spiller du en afgørende rolle og medvirker til skabe et stabilt og sikkert fundament til alle de mangfoldige opgaver vi har på kultur- og fritidsområdet. Du kender og har flerårig erfaring med den kommunale organisering, økonomiske systemer, og trives i disse rammer. Du skal kort sagt have et solidt kendskab til den kommunale forvaltning.
Vores vision er at vi vil: ”bevæge borgerne og sætte Næstved i bevægelse.” Og vi har brug for en holdspiller til denne ambitiøse opgave.
Vi leder efter mennesket, der
- er knivskarp på de administrative sager og systemer og kan være omhyggelig med detaljerne
- har flair for og kendskab til økonomistyring i en offentlig forvaltning og elsker tal
- har en anerkendende tilgang til de frivillige, og andre kontaktflader til borgerne generelt
- værdsætter og anerkender værdien af fællesskaber i foreninger og frivillige ildsjæle
- er glad for at arbejde med juridiske spørgsmål og har kendskab til lovgivningen på området
- er dynamisk og kan veksle mellem forskellige opgaver, når der er behov
- har empati, er en god kollega og har hjertet på rette sted
Vi tilbyder en stilling, hvor du
- får en nøglerolle i Center for Kultur og Borgerservice og hvor du får indflydelse og medbestemmelse
- du er centerchefens wingman og adjudant
- får gode kolleger, der arbejder sammen og støtter hinanden
- får mulighed for at præge opgaverne og udvikle dig fagligt og personligt
- bliver afdelingens uundværlige støtte, som alle regner med og har positivt høje forventninger til
- har mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejdsdage, inden for de givne rammer
Vi forventer, at du
- har fokus på at udvikle og arbejde for forandring som øger kvaliteten og forenkler administration både for foreninger og den interne administration
- har kendskab til og forståelse for den funktionelle virkelighed i foreningslivet og institutioner i relation til krav fra en central administration
- er præget af ordentlighed i dit arbejde og din omgang med andre mennesker
- har en klar skriftlig formidling og kan skrive sagsfremstillinger til politiske udvalg
- er nysgerrig og reflekterende
- medvirker til planlægning af Fritidsudvalgets møder og deltager som referent på deres møder
- har en relevant uddannelse og gerne flerårig erfaring fra lignende job i en offentlig forvaltning. Relevant uddannelse kan f.eks. være offentlig administration på bachelor/kandidat niveau, eller en tilsvarende HK- eller akademikeruddannelse
Præsentation af virksomheden:
Kultur og Fritid er den administrative motor i hele Center for Kultur og Borgerservice (CKB). I centret servicerer vi flere politiske udvalg, primært Kultur- og Idrætsudvalget (KIU). Udover en række kulturinstitutioner, som f.eks. bibliotek, kunsthal, kulturcenter og musikskole, omfatter centret det samlede foreningsliv, herunder idrætten. I Næstved Kommune arbejder vi for et stærkt og levende idræts- og foreningsliv, som både beriger borgerne og er en væsentlig drivkraft i udviklingen af kommunen. Der skal være et levende foreningsliv i lokalområderne og vi arbejder for at gøre kulturen relevant for endnu flere.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Kim Dawartz på telefon 2462 6606.
Ansøgningsfrist søndag den 16. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. og onsdag den 26. juni 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058460