BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Center for Børn og Unge søger en tidsbegrænset administrativ medarbejder til vores stab. Den tidsbegrænsede ansættelse er på 9 måneder fra startdato.
Du kommer til at have samarbejde med mange forskellige kollegaer i centret. I din hverdag har du dit tætteste samarbejde med 6 kollegaer, hvor I tilsammen varetager en lang række opgaver indenfor økonomi, udbetalinger, underretninger, aktindsigt mm. Derudover arbejder du sammen med ledelse, børn- og ungerådgivere mm. Vi er cirka 80 ansatte i centret, hvor vores stabsfunktion er tilknyttet.
Om os
Center for Børn og Unge, Næstved Kommune har ansvaret for at varetage kommunens forpligtelser i henhold til barnets lov. Vi varetager i centeret underretninger og børnesager indenfor børne, unge, speciale og handicapområdet.
Om stillingen
Du vil blive en del af et administrativt team på 6 medarbejdere, som er placeret i Rådmandshaven i Næstved. Arbejdsopgaverne vil primært omhandle aktindsigter.
Dine primære opgaver i stillingen:
- Udarbejde aktindsigter (3-5 timer om dagen)
- Oprettelse af anmodninger, scanne, printe, status på sidetal
- Oprettelse af sager og registrering af underretninger
- Besvarelse og fordeling af borgerhenvendelser fra centret fælles postkasse
- Ad-hoc opgaver
Vi forventer af dig, at du
- har en fagrelevant uddannelse
- har kendskab til DUBU, sagssystem for barnets lov, er en fordel men ikke et krav
- har kendskab til journaliseringssystemet eDoc, er en fordel men ikke et krav
- har erfaring med Excel
- har erfaring med at udarbejde og besvare aktindsigtsanmodninger, er en fordel men ikke et krav
- matcher eller har mod og evne til at indgå i ovenstående arbejdsopgaver
- er dynamisk, fleksibel, opsøgende og udviklingsorienteret
- er servicemindet internt såvel som eksternt
- har gode evner for tværfagligt samarbejde
- Evner at arbejde selvstændigt og struktureret
- Er positiv og løsningsorienteret
Vi tilbyder dig
- et spændende arbejde med afveksling i arbejdsopgaver
- gode og engagerede kollegaer
- muligheder for selv at påvirke, planlægge og tilrettelægge dine arbejdsopgaver
- at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi ønsker at løse opgaverne effektivt og kvalitetsorienteret
- uformel tone og højt humør
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK.
Tiltrædelse august 2024 efter aftale ift. ferie eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdstid pr. uge 32 timer.
Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om arbejdsopgaverne, kan du kontakte Administrativ medarbejder Sarah Mørck Rasmussen på tlf. 5588 3277.
Hvis du vil vide mere om ansættelsesvilkår mm., kan du kontakte Centerchef Daniel Gottrup på tlf. 3031 8617. Send sms med ønske om opkald, såfremt opkald ikke besvares.
Ansøgningsfrist onsdag den 19. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. juni 2024 mellem kl. 10.00 og 12.00.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059428