Administrativ medarbejder til PsykInfo - 25-30 timer/ugl

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PsykInfo søger en ny kollega til vores administrative team

Kunne du tænke dig at være en del af et administrativt team med ansvar for at understøtte PsykInfos daglige arbejde? Falder service dig naturligt, trives du med en bred vifte af administrative opgaver, og forstår du at samarbejde på tværs af faggrænser?

PsykInfo søger en administrativ medarbejder, der både evner og trives med mange forskellige opgaver.

Vi forventer, at du

  • Har en uddannelse som kontorassistent eller anden administrativ uddannelse.
  • Er superbruger i Office pakken, især Outlook, Word og Excel.
  • Har gode skriftlige og mundtlige danskkundskaber.
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Vores kommende kollega vil udover ansvar for hovedtelefon, hovedpostkasse og reception også have opgaver, der kræver nogle specifikke kompetencer. Vi har brug for, at du har:

  • Erfaring med at arbejde som administrativ medarbejder med at løse opgaver for team
    og ledelse.
  • Sans for detaljen, arbejder systematisk og struktureret med såvel store som små opgaver.
  • Evne til at bevare overblikket og sikre såvel flow som høj kvalitet i opgaveløsningen.
  • En bred teknisk forståelse og evner at være den, der hjælper kolleger med mobiltelefoner, computere og andre tekniske udfordringer.
  • Forståelse for og erfaring med digitale værktøjer og fagsystemer.
  • Gerne erfaring med regionens vagtplanløsning, KMD Opus Vagtplan.
  • Gerne erfaring med indkøb og kontering i regionens Oracle indkøbsdatabase.

Du får fast arbejdsplads i receptionen i PsykInfos lokaler i Næstved, men det er vigtigt, at du er parat til efter behov at arbejde på PsykInfos anden lokalitet i Roskilde.

Vi ønsker, at vores kommende kollega

  • Er fleksibel, åben og imødekommende i sin tilgang til kollegaer og omverdenen.
  • Er positiv, serviceorienteret og hjælpsom over for kolleger, ledere og samarbejdspartnere
    – og bidrager til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø.
  • Er fagligt velforankret i administrativ opgaveløsning

Vi tilbyder

PsykInfo er en arbejdsplads, hvor aktivitetsniveauet er højt og der er mange forskellige faglige opgaver.
Du får 16 engagerede og dygtige kollegaer med forskellige kompetencer og plads til udvikling og initiativ.

God humor, en uformel omgangstone og hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag.

Som administrativ medarbejder vil du indgå i et team med leder og administrativ koordinator, der samarbejder tæt om at binde organisationen sammen og i fællesskab løfte de administrative opgaver.

Stillingen er på 25-30 timer om ugen (vi taler om, hvad der passer dig bedst), hvor arbejdstiden på torsdage, i forbindelse med evt. fremmøde i Roskilde kan vare til kl. 18. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er 17. maj 2024. Der er 1. samtaler 22. maj og 2. samtaler 24. maj. Yderligere information fås hos leder af PsykInfo Anne Mette Billekop på 40 36 53 78 eller 70 25 02 60.

Om PsykInfo

PsykInfo er rådgivnings- og udviklingsenhed i Psykiatrien Region Sjælland, som arbejder med at styrke viden, afstigmatisering, brugerinddragelse og recovery indenfor og udenfor psykiatrien i et brobyggende samarbejde imellem mennesker og sektorer.

PsykInfo står bag sundhedsfaglig rådgivning om psykisk sygdom og psykiatrien, gratis arrangementer rundt om i regionens større byer og en række udviklingsprojekter i psykiatrien, herunder implementering af recovery strategi og peerstøtte.

Læs meget mere om PsykInfo på www.regionsjaelland.dk/psykinfo

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6038016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet