BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i et mangfoldigt miljø med mange forskellige nationaliteter og forskelligartede opgaver? Er du systematisk og selvstændigt arbejdende? Så er det måske dig vi leder efter hos Sprogcenter Næstved. Du vil indgå i et mindre administrativt team, som varetager sprogcentrets studieadministration med alt hvad det indebærer af kursistkontakt, samarbejde med undervisere og kontakt ud af huset til fx sagsbehandlere i andre kommuner. Du skal arbejde tværfagligt med resten af personalegruppen i Team Unge og Integration, og vi lægger vægt på, at du trives med en arbejdsdag, der kan variere i både opgavetype og travlhed.
Om Sprogcenter Næstved
Sprogcenter Næstved er organisatorisk placeret i Center for Arbejdsmarked under Team Unge og Integration. Du vil få hovedarbejdssted på Nygårdsvej 110 i Næstved, hvor vi deler lokaler med integrationsgruppen. Sprogcentret har på nuværende tidspunkt 420 kursister på Danskuddannelse og cirka 45 kursister på FVU eller OBU. I alt repræsenterer kursisterne 60 forskellige nationaliteter. Læs evt. mere om sprogcentret på: https://www.sprogcenternaestved.dk/
Dit team
Sprogcentret består pt. af en medarbejdergruppe på 14 faste undervisere, en virksomhedsleder og to administrative medarbejdere. Derudover arbejder vi tæt sammen med forskellige faggrupper fra Center for Arbejdsmarked om vores fælles mål; nemlig at bringe borgerne tættere på varig beskæftigelse.
Vi tilbyder
- et sprogcenter i udvikling
- et rummeligt miljø med fokus på medarbejder- og kursisttrivsel
- et højt fagligt og tværfagligt niveau med mulighed for sparring
- et team, hvor fælles opgaveløsning er i fokus
Overordnede arbejdsområder:
- Telefonbetjening og reception
- Kursistadministration, herunder
- Behandling af henvisninger
- Registrering og efterbehandling af test og prøver
- Fraværsopfølgning
- Diverse administrative og praktiske opgaver
Dine faglige kvalifikationer og kompetencer:
- Kontoruddannet, fortrolighed med KMD, EDoc og LudusWeb
- Erhvervserfaring fra en uddannelsesinstitution, gerne et sprogcenter og/eller kommunal administration
- Gode kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt på minimum dansk og engelsk
- At du arbejder systematisk og er omhyggelig med dine opgaver
- At du kan arbejde selvstændigt og har øje for løbende deadlines
- At du har gode samarbejdsevner
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og Uddannelsesforbundet.
Tiltrædelse snarest.
Arbejdstid pr. uge 25 timer om ugen.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Sprogcenterleder Line Christiane Cramer på telefon 5122 6724.
Ansøgningsfrist tirsdag den 19. december 2023.
Ansættelsessamtaler forventer vi at afholde torsdag den 21. december 2023.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-25 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Nygårdsvej 110, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955061