Ambulancebehandlerelev hos Ambulance Sjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du med drømmen om at blive ambulancebehandler, så starter rejsen her, du har nu mulighed for at søge ind som ambulancebehandlerelev hos Ambulance Sjælland.


Præhospitalt Center hjemtog dele af ambulancetjenesten i Region Sjælland pr. 1. februar 2024. Vi skal derfor have nogle dygtige fremtidige ambulancebehandlere, gerne med drømmen om at blive paramediciner på sigt.

Går du med viljen og lysten til at gøre en sundhedsfaglig forskel for borgerne i Region Sjælland. Er du empatisk og imødekommende med lysten til at skabe tryghed og omsorg for patienter som pårørende i det Præhospitale og har du også evnen til at holde hovedet koldt i presset situationer, så kan det være dig, vi leder efter. Hvis du samtidig opfylder nedenstående krav, så håber vi meget at modtage din ansøgning.

Krav er en forventning

  • Du er fyldt 21 år på ansættelsestidspunktet.
  • Du har haft kørekort til almindelig bil (Kategori B) i mindst tre år og har opnået rutine i at køre bil, da du som led i uddannelsen skal modtage undervisning i udrykningskørsel.
  • Du kan fremvise en børneattest og en straffeattest forenelig med jobbet som ambulanceredder.
  • Du har minimum en 9. klasses afgangseksamen og har påviselige gode kundskaber i dansk og naturvidenskabsfag – Det kan derudover være en fordel med studieforberedende ungdomsuddannelser, såsom gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser samt sundhedsfaglige uddannelser.
  • Du er i stand til at udtrykke dig klart og tydeligt på dansk og engelsk både på skrift og i tale.
  • Du har en generel sund og stærk fysik, da jobbet som ambulancebehandler til tider er fysisk krævende. Det betyder, at du ikke har pådraget dig skader på knæ, ryg, skuldre mv., som påvirker din fysiske formåen.

Derudover ser vi positivt på, at:

  • Du har relevant erhvervserfaring indenfor sundheds- og omsorgsarbejde eller anden relations-skabende arbejde.
  • Du har gennemført Grundforløb 2 til ambulancebehandler eller har en anden sundhedsfaglig relevant uddannelsesbaggrund.
  • Du er vant til at indgå i fællesskaber og kan demonstrere evne og vilje til at tage ansvar. Eksempelvis ved frivilligt og/eller foreningsarbejde.


Det praktiske…
Er din ansøgning én man ikke kan se bort fra, opfylder du ovenstående krav og er blandt de bedste ansøgere, så vil du blive inviteret ind til en optagelsesprøve. Den vil bestå af flere elementer, denne kan du læse mere om på vores hjemmeside.
De bedste kandidater vil efterfølgende blive indkaldt til en samtale.
Datoer for optagelsesprøve og samtale vil tilgå.
Se meget mere på vores hjemmeside ambulancesjaelland.dk

Der er ansøgningsfrist d. 1. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt sektionsleder Søren Nielsen på telefon: 5154 6980

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-medarbejdere, tekniske disponenter samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020522

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet