Analytisk og handlekraftig miljøtekniker søges!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi vil være bedre end miljøkravene foreskriver. Faktisk er vi allerede dobbelt så gode. Det vil vi fortsat være, og vi søger derfor en miljøtekniker, som kan bidrage til den målsætning. Så hvis du har lyst til en hverdag fyldt med komplekse SRO-systemer, kvotesystemer og OTNOC, er du måske den, vi søger.

Miljøkravene skærpes konstant– men vi vil fortsat være nogle af de bedste i Danmark til at passe på vores miljø. Derfor søger vi en ny ambitiøs kollega til Energiafdelingen, som har blod på tanden efter en udfordrende hverdag og elsker at nørde med data, systemer og lovgivningsstof.  

Om jobbet
Miljøteknikerne i AffaldPlus står for vedligeholdelse og sikring af at gældende miljøgodkendelser overholdes på affaldsenergianlæggene og er en del af SRO og Miljøteamet. Miljøteknikeren vil få ansvaret for:

•    OTNOC-håndteringsplan (unormal drift)
•    Modtagekontrol og driftsovervågning
•    Dataindsamling PGIM (database i SRO-anlægget)
•    Implementering af QAL2 og QAL3 i SRO, CO2 kvotesystem
•    Dataindsamling iht. bæredygtighedsdirektivet
•    Arbejde med risiko og sårbarhedsvurderinger iht. NIS2
•    Aflæsning for vedligehold af miljømålere og prøveudtagning
•    Tværgående opgaver i henhold til ISO14001
•    SharePoint Miljø-sektion (intranet)

Vi forventer, at du:
•    Har viden om eller kendskab til miljøgodkendelser
•    Har erfaring med styringsprincipper for procesanlæg
•    Har erfaring med Excel-ark i store mængder
•    Holder af at hverdagene ikke er ens og trives med faglige udfordringer 
•    Er en god kammerat og har lyst til at dele dine erfaringer

Vi har også en masse floskler, som vi lige vil køre af – men det handler om, at vi gerne vil finde lige netop dig, der passer allerbedst ind i vores team. Derfor skal du gerne være en kollega, som

•    har fokus på kvalitet og kan lide at yde en god service
•    er fleksibel og kan lide at have travlt
•    administrerer frihed under ansvar
•    følger op og kommer i mål med opgaverne
•    har lyst til at bidrage til udviklingen af Energiafdelingen – både teknisk og menneskeligt

I AffaldPlus får du:
Et spændende og udfordrende arbejde med en høj grad af selvstændighed, ansvar og mulighed for at planlægge eget arbejde. 
Vi vægter det gode kollegaskab og et sundt arbejdsmiljø højt. Blandt andet tilbyder vi motionsfaciliteter, og vores personaleforening arrangerer en bred vifte af aktiviteter som fx klatreture, vinsmagning, foredrag, teater, juletur til Lübeck og meget mere – i fællesskab med gode kollegaer.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor arbejdet primært foregår i dagtimerne. Ansættelsen sker på 37 timers arbejdsuge efter overenskomst mellem KL og din forhandlingsberettigede organisation. Arbejdssted er på Næstved Affaldsenergi, Ved Fjorden 20, 4700 Næstved.

Vi modtager kun ansøgninger via linket og skal have den senest den 4. februar 2024.

Mere information
Læs mere på affaldplus.dk eller ring og hør nærmere hos Teamleder Peter Valsøe på tlf. 4045 9121.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

I/S Affaldplus, Ved Fjorden 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974943

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet