BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et job med høj grad af kontakt til unge mennesker på uddannelseshjælp, og kan du se dig selv i rollen som myndighedssagsbehandler og jobkonsulent. Så er du måske vores nye kollega i Team Unge og Virksomhedsservice, der hører under Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune.
Dit nye team
Vi er 7 jobformidlere - og så dig som ny jobformidler, der arbejder med gruppen af unge aktivitetsparate under 30 år. Vi vejleder, aktiverer og opkvalificerer unge ledige imod hel eller delvis selvforsørgelse. Dette foregår ofte via praktikker i virksomhederne, og vi anvender vores praktikbank som det primære redskab.
Vi arbejder tæt sammen med de unge i et motiverende miljø, og vi tror på, at samtalen er det bærende element sammen med en virksomhedsrettet indsats.
Din rolle i teamet
Det er afgørende, at du brænder for at arbejde med unge med mange forskellige udfordringer, samtidig med at du arbejder resultatorienteret med at finde retning sammen med de unge. Du vil komme til at arbejde helhedsorienteret med egen sagsstamme, hvor du er den unges koordinerende sagsbehandler, jobkonsulent, aktiveringsmedarbejder og myndighed. Din tilgang er ressourceorienteret, og du skaber naturligt relationer, arbejder helhedsorienteret og formår at samarbejde på tværs - også når det bliver komplekst. Det er vigtigt, at den unge inddrages i processen og selv tager et ansvar.
Om arbejdet som jobformidler
- Du er tydelig i dit samarbejde med de unge og virksomhederne om, at det er arbejdsmarkedet og vejen dertil der er omdrejningspunktet
- Du kan aktivt arbejde med inddragelse af de unge og arbejdsgiverne, så disse tager ansvar og ejerskab over forløbet
- Du har et bredt og solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningerne, såvel til målgruppen
- Du afklarer og udvikler den unges fremtidige arbejdsmarkedstilknytning, herunder laver indstillinger til Rehabiliteringsteamet
- Du foretager løbende, meningsfulde og effektive opfølgninger, hvor fokus altid er på vejen tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelse
- Du trives med arbejde i et lovgivningstungt område, hvor myndighedsarbejdet fylder rigtig meget
Er du vores nye jobformidler?
- Har du relevant uddannelse (gerne socialrådgiver) og har erfaring fra beskæftigelsesområdet?
- Er du god til at udfordre den unges tro på egne evner og ressourcer
- Kan du strukturere dine arbejdsopgaver selvstændigt, herunder den administrative del af jobbet
- Hviler du i din faglighed, er målrettet og kan du holde hovedet koldt, når der skal træffes svære beslutninger
- Er modig og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt
- Har du erfaring med at lave aktiveringsindsatser
- Kan du formidle kontakten mellem virksomheder og de unge, for at skabe og sikre meningsfulde virksomhedsrettede forløb med det klare mål, at vores unge opnår en tilknytning til enten uddannelse eller arbejdsmarkedet
- Er du god til at kommunikere tydligt både skriftligt og mundtligt med den unge
- Er du innovativ og kan samtidig leve med regelstyring
- Kan holde fokus på, at det, vi gør, giver borgerværdi. Mestrer den gode jobrettede samtale med borgeren, hvor du med relevant arbejdsmarkedsviden og samtaleteknik via den motiverende samtale kan understøtte borgeren i selv at tage ansvar i egen sag og proces
Så skal du vælge Næstved til!
Grundig oplæring
Det er vigtigt for os, at du får en god start i dit nye arbejde. Du vil, uanset hvem du er, få en individuel oplæringsplan med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Der vil være tæt støtte fra kolleger de første 3 måneder, som tager udgangspunkt i dit fundament.
Der vil ligeledes være en forventningsafstemning med din leder i forhold til din oplæringsplan.
Selvledelse i Center for Arbejdsmarked
I Center for Arbejdsmarked er vi i gang med en spændende proces, hvor vi på tværs af fagteams har etableret mindre flerfaglige teams, der arbejder tæt sammen om samtalerne med den unge og iværksættelse af relevante indsatser. Du bliver en del af et selvledende team, hvor der er stor frihed til opgaveløsningen, og hvor arbejdet med selvledelse er rammen for den tværfaglige opgaveløsning.
At være del af en selvledende organisation stiller høje krav til medarbejderne - som for eksempel at tage ansvar for helhed, udvikling og sammenhæng i opgaveløsningen. Målet er at frisætte initiativer, skabe meningsfyldte opgaver, og at den enkelte oplever at have stor indflydelse på eget arbejde. Det er også med til at øge arbejdsglæden.
Læs selvledelsesgrundlaget her.
Tillid, helhed og dialog
Det er selvfølgelig afgørende, at du kan se dig selv arbejde med Næstved Kommunes værdigrundlag – tillid, helhed og dialog. Men det er mindst lige så vigtigt, at du kan se dig selv arbejde i en organisation, der er i proces med at gøre selvledelse til en bærende del af den måde, vi tænker forenkling på. Det betyder, at der er en forventning til, at du proaktivt tager ansvar for kerneopgaven og iværksætter samt skaber den rigtige indsats sammen med teamet. Det er jer i teamet, der er de fagprofessionelle, og forventningen er derfor også, at det er jer, der søger sparring hos specialister og rådfører jer hos lederen efter behov.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Rebecca Dalhoff på telefon 2142 2417 eller via e-mail rehel@naestved.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til overenskomst indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening og HK.
Stillingen er på fuld tid og ansættelsen er med tiltrædelse pr. 15. august 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 12. juni
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 17. juni
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven, 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049966