Befordringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores kollega gennem 15 år går på pension, søger vi en ny befordringskonsulent.

Vil du være med til at sikre rette befordring af Region Sjællands borgere, når de skal til/fra sygehusbehandling?
Så kan det være lige præcis dig, vi mangler i Befordringsservice til denne stilling.

I jobbet som befordringskonsulent visiterer du telefonisk borgere til befordring til/fra sygehusbehandling ud fra gældende lovgivning.
Med erfaring følger også muligheden for at løse administrative opgaver i form af håndtering af befordringsgodtgørelse ved egen befordring, sikring af udenlandsophold og ad hoc adm. opgaver.
Da du i størstedelen af din arbejdstid skal sidde i call-center-funktion med håndtering af den daglige patientbefordring, er det vigtigt, borgerne og dine samarbejdspartnere kan høre, at du smiler i telefonen. Det skal gøre sig gældende, uanset hvor hektisk dagene indimellem kan være, og om du er i gang med opkald 20 eller opkald nr. 100, for hver eneste patient er lige vigtig for os.

Du bliver ansat i Befordringsservice, som er et ressortområde i Præhospitalt Center. Vi er i konstant udvikling. Du skal således trives med løbende udvikling og forandringer.
Vi er en organisation som lægger vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø og vi forventer derfor at du vil bidrage til dette.

Vi forventer:

  • At du har callcenter-/telefonbetjeningserfaring
  • Erfaring fra kundeservicefunktion
  • At du er engageret, professionel, handlekraftig og anerkendende
  • At du har administrativ erfaring, gerne fra sundhedsvæsenet men ikke et krav
  • At du har en smilende telefonstemme i enhver situation, og at du kan lede borgeren igennem telefonsamtalen og hele tiden holde borgerens befordringsbehov op imod gældende lovgivning – du skal dermed også kunne bevare koncentration og fokus, selvom arbejdstempoet er højt
  • At du er ansvarsbevidst, omhyggelig og empatisk – da dine arbejdsopgaver har stor betydning og konsekvens for den enkelte patient og også for samarbejdet med dine kollegaer
  • At du er en god kommunikator i både skrift og tale
  • At du er selvstændig med gode samarbejdsevner, fleksibel og pligtopfyldende
  • At du også er mødestabil og robust
  • At du både er fleksibel og omstillingsparat og dermed har en positiv tilgang til forandringer
  • At du som person og kollega er udadvendt, har humor, hjælper med alle slags arbejdsopgaver, selvom det ikke nødvendigvis ”er din hylde eller din tjans”

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling på fuld tid
  • Arbejdstider på alle hverdage i tidsrummet fra kl. 07.00 – 18.00 (vi har fast rul og studentermedhjælpere, som arbejder i weekender og helligdage)
  • Et veltilrettelagt intensivt introduktionsforløb
  • Et arbejdsmiljø præget af en god, ligefrem og varm tone
  • En spændende, travl og dynamisk organisation, som er i en rivende udvikling
  • En performancekultur, hvor der samtidig stilles krav til, at kvalitet og mål går hånd i hånd
  • En arbejdsplads hvor dagene ikke altid er ens, og hvor alle bidrager til et fælles mål
  • En læringskultur med supervision og feedback på samtaler og administrative opgaver
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst


Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, tekniske disponenter samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver, særligt da vi på nuværende tidspunkt er ved at hjemtage halvdelen af regionens ambulancedrift. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935897

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet