BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Præhospitalt Center søger en beredskabskonsulent til styrkelse af Beredskabsarbejdet i Præhospitalt center.
Som vores nye kollega kommer du til at indgå i en beredskabsorganisation, der er i en rivende udvikling, og hvor kulturen er præget af, at vi vil levere beredskab af højeste kvalitet. Præhospitalt center varetager AMK funktionen ved sundhedsfaglige hændelser og hændelser som aktiveres i den forbindelse.
I vores beredskabsorganisation, som er i konstant udvikling, lægger vi vægt på høj kvalitet og effektivitet. Præhospitalt Center er ansvarligfor AMK-funktionen ved sundhedsrelaterede hændelser og de situationer, der følger med.
Som beredskabskonsulent vil du have en bred vifte af opgaver:
- Udarbejdelse og implementering af beredskabsplaner, hændelsesskabeloner og evaluering af kritiske hændelser: Du vil arbejde tæt sammen med vores beredskabsgrupperne i virksomhedsområderne, hvor du bidrager til udviklingen af retningslinjer samt udarbejder og opsætter hændelsesskabeloner i det fællesregionale IT-krisestyringssystem til understøttelse af regionens krisestabe, beredskabsledere og medarbejdere i beredskabssituationer. Dertil kommer afprøvning af disse ved tests og øvelser.
- Risiko- og sårbarhedsvurdering: Du vil deltage i analysearbejdet med fokus på at identificere og håndtere potentielle risici, der kan påvirke vores præhospitale set up.
- Rapportering og evaluering af beredskabsøvelser: Du vil være involveret i planlægning, gennemførelse og evaluering af øvelser på tværs af regionens områder og sikre kontinuerlig forbedring af vores beredskab. Til at støtte op om øvelsesplanlægningen, leverer du evidens til et tværgående beredskabsudvalg og et øvelsesfakultet via rapporter og evalueringer.
Derudover vil du rådgive og facilitere implementeringen af beredskabsplaner på alle niveauer af organisationen samt bidrage til udviklingen af vores beredskabskapacitet. Det vil foregå ved at du medvirker til udviklingen ved at facilitere møder, udarbejder indstillinger til regionale udvalg, workshops, uddannelser; og at du deltager i nationale fora samt er med til at opbygge en central vidensbank om beredskabet i sektor sundhed.
Vi leder efter dig, der har:
- En god evne til at kunne forudse udfordringer.
- Solid viden om det danske beredskabssystem og sundhedsberedskabet.
- Erfaring med IT-systemer til krisehåndtering.
- Fremragende formidlingsevner både skriftligt og mundtligt, herunder også visuelle kommunikationsevner.
- Engelskkundskab på (minimum) brugerniveau.
- En resultatorienteret og struktureret tilgang til arbejdet.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og i komplekse miljøer – og samtidig være god til at samarbejde.
- Godt kendskab til politiske organisationer.
Præhospitalt Center stiller enkelte tjenestekøretøjer til rådighed, men det forventes, at du har kørekort til personbil og har mulighed for at stille egen bil til rådighed.
Vi vil gerne tilbyde dig:
En arbejdsplads, der har stor betydning for Region Sjælland, som derfor også har en væsentlig bevågenhed.
Faglige udfordringer samt stor grad af selvstændighed i arbejdet– og sparring med gode, rutinerede kollegaer som arbejder indenfor beredskab, kvalitet, uddannelse og udvikling.
Vi vil sikre, at du kan bidrage til udviklingen af området, og at du bliver klædt godt på, til at varetage funktionen.
Vi tilbyder en alsidig hverdag med en stor kontaktflade og mange forskelligartede opgaver, fra udarbejdelse af analyser til planlægning, facilitering og udvikling af øvelser samt mødedeltagelse.
Et arbejdsmiljø præget af godt humør, stor hjælpsomhed og en uformel og afslappet omgangstone, hvor vi alle arbejder sammen og bidrager med forskellige kompetencer.
Det forventes at du har kørekort til personbil og har mulighed for at stille egen bil til rådighed. Præhospitalt Center har dog enkelte tjenestekøretøjer.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsdag med stor grad af selvstændighed og mulighed for faglig udvikling. Din hverdag hos os bliver alsidig med mange forskelligartede opgaver.
Du vil få en bred kontaktflade og blive en del af et team, der vægter samarbejde og trivsel højt. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, der bærer præg af godt humør, stor hjælpsomhed samt en uformel og afslappet omgangstone.
Bemærk, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt Niveau til denne stilling – og fastholdelsen af sikkerhedsgodkendelsen er en forudsætning for ansættelsen.
Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.
Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, dispatchere samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.
Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043229