Bliv arbejdsmarkedskonsulent og guide ledige borgere til job i Næstved Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, der med en motiverende og ressourcefokuseret tilgang kan hjælpe ledige borgere med at se muligheder på arbejdsmarkedet. Du er typen, der helt grundlæggende tror på den enkelte, og du understøtter borgeren at tage ansvar for sig selv.

Velkommen til Center for Arbejdsmarked – Team Jobparate og Visitation
Du bliver en del af en organisation, hvor opgaverne du løser kontinuerligt optimeres, så den opfylder den politiske dagsorden og udvikles i forhold til lovens rammer.

Center for Arbejdsmarked har to hovedformål: 

  • Hjælpe borgerne med at finde et varigt job, der matcher deres kompetencer og situation. 
  • Forsyne virksomhederne med den arbejdskraft, de har brug for.

Du bliver en af syv arbejdsmarkedskonsulenter i Jobparate og Visitation, der arbejder med målgruppen Jobparate Kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Alle har samme opgaver; at guide borgere tilbage til arbejdsmarkedet, at vejlede og vurdere ud fra lovgivningsmæssige rammer samt at drive visitationen for nye kontanthjælpsansøgere over 30 år. 

Vi har samarbejdsflader i stort set alle enheder i Center for Arbejdsmarked og i resten af kommunen. Derudover samarbejder vi med flere eksterne aktører, heriblandt kriminalforsorgen, læge mfl. 

Vi tilbyder

  • et team med et godt samarbejde og som tager hånd om hinanden i det daglige arbejde. Vi er fagligt engagerede og gode til at opsøge ny viden og dele den med hinanden. 
  • en stor arbejdsplads med mange gode kollegaer der supplerer hinanden godt i vores fælles opgaveløsning. Vi er en organisation under forandring bl.a. på digitale løsninger og udvikling af nye arbejdsmetoder samt i forbindelse med regeringens kommende forandringer for beskæftigelsesindsatsen. 

Jobbet
Vi er på udkig efter dig, der med et godt indblik i arbejdsmarkedet, tidens tendenser og virksomhedernes behov på den ene side og på den anden side kan inspirere, motivere og udfordre borgernes kompetencer på vejen ud på arbejdsmarkedet.

Blandt flere af de vigtige opgaver du kommer til at bidrage med kan nævnes:

  • At drive vores visitation, hvor nye ledige henvender sig, i tæt samarbejde med vores ydelseskontor.
  • Afholde samtaler med borgerne fysisk, telefonisk eller digitalt samt sikre fast mødekadence mellem jer, indtil borgeren har fået job eller er påbegyndt uddannelse.
  • Formidle borgere til ledige jobs for eksempel via vores job – og rekrutteringsbank.
  • Med udgangspunkt i vores praktikbank lave aftaler om opstart af virksomhedspraktik, hvis ikke borger har fået job eller selv fundet en virksomhedspraktik indenfor de første uger, herunder at håndtere alt det administrative i den forbindelse.
  • At udarbejde skarpe, velbegrundet socialfaglige vurderinger i borgers sag.
  • Vejledning af borgerne med henblik på optimering og målretning af deres jobsøgning. 

Din baggrund og profil 
Vi forestiller os, at du er naturlig imødekommende, kommer med en positiv energi og har evnen til at bidrage konstruktiv til både eget team og på tværs af organisationen. Du skal kende til arbejdsmarkedet og virksomhederne lokalt og regionalt, hvilket vi forestiller os, du gør, fordi du har en baggrund som fx socialrådgiver, rekruttør eller jobkonsulent.

Din uddannelses- og erhvervsbaggrund er ikke afgørende. Det er vigtigere, at du kan se dig selv i en rolle, hvor der kræves af dig, at du skal kunne både udfordre, motivere og strukturere. Det vil være en fordel, hvis du kender til, eller har erfaring med, beskæftigelsesområdet og/eller job- og rekrutteringsbranchen, samt uddannelsesområdet for voksne - eller har lysten og personligheden til at dygtiggøre dig inden for dette felt.  Vi prioriterer løbende sparring som en del af den faglige udvikling.

Se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som arbejdsmarkedskonsulent i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og HK/DS.
Vi har flekstid, fleksibel fredag og mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Tiltrædelse ønskes 1. november 2024 eller hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere
Spørgsmål kan rettes til Faglig leder Maiken Bøgeholm Rosenfeld på tlf. 2498 6077.

Du vil få kontorplads på vores afdeling på Birkebjerg allé 1, 4700 Næstved, men vil også have din gang på vores andre afdelinger. 

Ansøgningsfristen er mandag den 16. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 25. september 2024.

Bliver du indkaldt til samtale, får du tilsendt en case, der vil være en del af ansættelsessamtalen.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Birkebjerg Allé 1, 1 sal, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106078

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet