– Beboerservice, koordinering og drift i hverdagen
Vil du være med til at sikre en velfungerende hverdag for både beboere og kolleger?
I BoligNæstved søger vi en driftslederassistent til vores driftscenter på Ejlersvej. Du bliver en del af et team på 8 medarbejdere, som servicerer 902 boliger fordelt på 10 afdelinger.
Som driftslederassistent får du en alsidig rolle med både administrative opgaver, beboerservice og deltagelse i den daglige drift. Du bliver en vigtig sparringspartner for driftslederen og bidrager til at skabe struktur, kvalitet og god service over for vores beboere.
Dine opgaver
Du får bl.a. ansvar for at:
- Planlægge og koordinere opgaver i samarbejde med driftslederen
- Fungere som stedfortræder for driftslederen
- Rekvirere og følge op på håndværkere og eksterne leverandører
- Bidrage til kvalitetssikring af udførte arbejder
- Yde beboerservice og behandle beboerhenvendelser
- Medvirke ved ind- og udflytninger
- Deltage i den daglige drift og praktiske opgaveløsning
- Indgå i vinterberedskabet
- Deltagelse i afdelingsmøder m.v. efter behov
Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med koordinering eller ledelse af mindre teams og gode samarbejdsevner
- Har teknisk eller håndværksmæssig forståelse
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Er serviceorienteret og møder mennesker med respekt og imødekommenhed
- Har gode IT-kundskaber og gerne erfaring med administrative systemer
- Har forståelse for arbejdet i en beboerdrevet organisation
- Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed
Erfaring fra den almene boligsektor er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du trives i en rolle med mange kontaktflader og en varieret arbejdsdag.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En spændende og alsidig stilling med stor variation i arbejdsopgaverne
- Dygtige og engagerede kolleger
- En central rolle i hverdagen på driftscentret
- Korte beslutningsveje og en uformel omgangstone
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En organisation med stærk lokal forankring og fokus på kvalitet og beboerservice
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. frokost.
Løn og pension fastsættes efter overenskomsten mellem BL, Dansk Erhverv og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.
Afhængigt af erfaring, kvalifikationer og kompetencer forventes månedslønnen for stillingen at ligge i intervallet 33.750 – 36.100 kr. ekskl. pension og valgfrie lønelementer.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. oktober 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 24. august 2026 på job@bolignaestved.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Claus Kuhre på
41 78 34 78 eller driftschef Per Larsen på 41 78 34 40.
Om BoligNæstvedVi er en non profit almen boligorganisation, der administrerer cirka 3.000 boliger fordelt på 32 afdelinger i Næstved Kommune. Vi er 17 medarbejdere i Administrationen og 30 medarbejdere fordelt på fire driftskontorer.
Hver dag arbejder vi for at skabe gode rammer for vores beboere gennem nærhed, kvalitet og effektiv drift. Læs mere på www.bolignaestved.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
BoligNæstved, Kindhestegade, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05abd7fb-ed42-49f6-a0bf-18427a81a8f4