BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Nygårdsvej er der 24 lejligheder, hvor de 22 er to værelses og de sidste 2 er tre værelses. Alle lejligheder er med enten terrasse eller altan. Alderen hos borgerne ligger pt. mellem 27-78 år. Borgerne har lettere til svær fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, herudover har Nygårdsvej borgere der har psykiatriske diagnoser oveni.
Vi søger en pædagog til vores team i en midlertidig stilling fra snarest muligt til d.1.6.25, med mulighed for forlængelse.
Stuen søger en frisk kollega som elsker aftenvagter, er tålmodig og stabil. Du kommer til at indgå i en engagerede personalegruppe med 7 medarbejdere, som består af pædagoger og omsorgshjælpere. Vi kan som personalegruppe tilbyde en gruppe med høj faglighed, loyalitet og arbejdsmiljøet bliver vægtet meget, så selv på de komplicerede dage tages det med godt humør. Du skal have lyst til en spændende borgergruppe med stor diversitet og kunne rumme udfordringer og opgaver med et smil på læben. Er du god til at have mange bolde i luften og er god til en slag ludo, passer du godt ind til Nygårdsvej. Kendskab og erfaring til/ med borgergruppen foretrækkes. - Man skal ikke være afskrækket af plejeopgaver, da det er noget der følger med jo ældre borgerne er.
Vi har fokus på at understøtte igangværende tiltag hos den enkelte borger, og arbejder ud fra den Narrative, Neuropædagogiske og KRAP tilgangen.
Vi tilbyder
- et dejligt bofællesskab med god atmosfære blandt borgere, pårørende og personale.
- Som udgangspunkt hovedsageligt aftenvagter.
- et fastlagt 4 ugers rul, hvor der på nuværende tidspunkt arbejdes hver 2. weekend.
- en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordringer.
- positive og engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø med mulighed for udvikling.
- at du kan arbejde tværfagligt.
Vi forventer, at du
- er fleksibel, nærværende, stabil og rolig.
- tager ansvar for dit arbejdsmiljø.
- er god til at samarbejde og har en tydelig kommunikation.
- kan tage ansvar og handle ud fra overordnede værdier og målsætninger.
- har gennemslagskraft, er selvstændig og ansvarsbevidst.
- har grundlæggende IT-kompetencer og kan anvende kommunens fagsystem.
Præsentation af virksomheden
Socialpædagogisk Center Næstved er kommunens botilbud og som yder støtte til borgere med funktionsnedsættelse.
Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor alle arbejder ud fra en anerkende og værdsættende samt narrativ tilgang. Medborgerskab og selvbestemmelse er et vigtigt fokusområde. Vi lægger vægt på trivsel og samarbejde i opgaveløsningen.
Hele virksomheden er netop startet en implementeringsproces omkring fællesværdier.
Værdierne er:
- Vi finder vejen sammen
- Mestre livets vilkår
- Fokus på livet
- Et attraktivt sted at bo og leve
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Arbejdstid pr. uge 32 timer i gennemsnit pr. uge.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Maria Halling på telefon 20366728 eller mail: mahal@naestved.dk.
Ansøgningsfrist den 18. september 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 27. september 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Ved Åsen 1, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109074