Bliv en del af Finansservice i Næstved Kommune!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af det nye Finansservice i Næstved Kommune? 

Om os: Team Finans og Opkrævning er en del af Center for Koncernservice i Næstved Kommune, som i dag har omkring 100 medarbejdere ansat i hele centeret. På baggrund af Næstved Kommunes budgetforlig 2024 blev det besluttet at etablere en ny fælles økonomi- og regnskabsenhed med opstart fra 1. oktober 2024. 

I praksis betyder det, at alle daglige økonomifunktioner med relation til økonomisystemet, som hidtil har været placeret decentralt på kommunens centre og virksomheder centraliseres, og dermed placeres i den nye økonomi- og regnskabsenhed. Enheden kommer til at hedde ”Finansservice” og vil være placeret i Team Finans og Opkrævning. 

Formålet med enheden er bl.a. at varetage kommunens fakturaer i økonomisystemet , foretage afstemninger af kommunens statuskonti, automatisere og standardisere fakturahåndteringen samt styrke samarbejdet på tværs. Team Finans og Opkrævning består i dag af 16 kompetente medarbejdere, hvortil vi pr. 1.oktober 2024 får følgeskab af yderligere 7 dygtige interne kollegaer fra forskellige virksomheder i Næstved Kommune. Dog er holdet ikke helt fyldt op endnu, hvorfor vi netop søger dig til en spændende stilling i den nye enhed! 

Arbejdsopgaver: I stillingen som Finanskonsulent vil du sammen med dine øvrige kollegaer bl.a. varetage følgende arbejdsopgaver: 

  • Fakturahåndtering i KMD OPUS, med ansvar for eget område/virksomheder
  • Løbende være i tæt dialog med de virksomheder, som du har ansvaret for
  • Automatisere og standardisere arbejdsgange indenfor fakturahåndtering 
  • Sikre en stabil og sikker drift af kommunens bogføring og regnskab
  • Foretage afstemninger af statuskonti 
  • Bidrage til løbende opgaver såsom at sikre optimal udnyttelse af systemets muligheder og korrekt hjemtagelse af moms

Kvalifikationer: Vi leder efter en kollega, som vil være med på det nye hold og som har flair for og erfaring med økonomiopgaver og bogholderi. Vi håber, at vores nye kollega har stor interesse og erfaring med at automatisere og optimere arbejdsgange indenfor økonomiområdet – måske har du endda ideer til digitale robotter.

Det er et krav, at du kan begå dig skriftligt og mundtligt med både nære kollegaer og samarbejdspartnere i resten af organisationen. Et tæt samarbejde med dine samarbejdspartnere med bl.a. fysiske møder og interesse i god økonomistyring skal være en af dine prioriteringer.

Kommunal erfaring eller kendskab til KMD OPUS (økonomisystemet) vil bestemt være en fordel. Ligeså vil humor også være et stort plus tillige med at trives i en travl hverdag. 

Fleksibel arbejdsplads: I Næstved Kommune har vi bl.a. fleksibel fredag, hvor man selv vælger om man vil arbejde på kontoret eller hjemme. Ud over fleksibel fredag er der mulighed for endnu en dag med hjemmearbejde. Der er også mulighed for en 4 dags uge. Derudover vil denne stilling både være med mulighed for fuldtid eller deltid. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Skal du med på holdet?  

Tiltrædelse vil være den 1. oktober 2024.

Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Susanne Rehn på telefon 2179 0423.

Ansøgningsfrist senest onsdag den 14. august 2024. 

Tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted, måske er det dig, som vi mangler på holdet! 

Ansættelsessamtaler: Sæt kryds i kalenderen - Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 19. august 2024, og en eventuel anden samtale vil finde sted onsdag den 21. august 2024. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi håber på at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084370

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet