BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at køre om natten? Er du en natugle som os? Kan du træffe beslutninger og handle på egen hånd?
Så er det måske DIG vi søger.
Natuglerne leder lige nu med lys og lygte efter nye kollegaer. Vi skal bruge hjælpere og assistenter som tør prøve kræfter med nye udfordringer og som tør tage en beslutning og handle!
Natuglerne består af SSH’ere, SSA’ere og sygeplejersker som trives i at arbejde om natten. På de fleste ruter har man en fast makker. Sammen har man ansvaret for ruten og for at give borgerne den bedste hjælp.
Vores målsætning er at borgerne skal sove og derfor se os så lidt som muligt. Vi vil gerne være med til at give dem en god nattesøvn.
Derfor er det også vigtigt for os, at du er reflekterende over borgernes behov og er klar på at tænke anderledes for at få puslespillet til at gå op.
Vi lægger meget vægt på at vi løser opgaverne sammen, og at vi sammen gør det bedste for vores borgere. Alt dette har selvfølgelig fundament i vores solide faglighed.
Vi dækker hele Næstved kommune, og det er derfor vigtigt at der er fokus på et stærkt sammenhold. Vi lægger stor vægt på at man indgår i et samarbejde med hinanden og natuglerne er et team der gør meget ud af at dyrke det sociale fællesskab, både på og udenfor arbejdet.
Natuglerne møder ind sammen og kører ud i hele kommunen. Det betyder også at din nat starter og slutter sammen med dine kollegaer.
Vi tilbyder
- Glade og fagligt stolte kollegaer.
- En god arbejdsplads hvor borgeren er i centrum og hvor der tages hånd om arbejdsmiljøet.
- En god introduktion, både til ruterne, til teamet og til de forskellige arbejdsopgaver.
- Mulighed for at køre fast rute, eller køre som springer og blive udfordret endnu mere.
- Mulighed for flere forskellige typer arbejdsrul.
Vi forventer, at du
- Er selvstændig og ikke lader dig vælte af nye udfordringer.
- Har borgeren i centrum og lægger vægt på det faglige arbejde.
- Har gyldigt kørekort til bil.
- Lægger vægt på det sociale samspil som en del af det gode arbejde.
- Kan bruge computer, iPad og iPhone til dokumentation.
Hvis der til stillingen kræves, at du er uddannet, skal relevant uddannelsesbevis
vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.
Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse nu.
Arbejdstid pr. uge: Op til 37 timer
Ansøgningsfrist og samtaler: Ansøgningsfristen er den 26. juni 2024 og vi holder samtalerne løbende.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte Teamleder Lasse Hansen på telefon 2545 1815.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Marskvej, 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065937