BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et team med høj faglighed og godt humør?
Tror du på, at tæt og dynamisk samarbejde mellem sagsbehandler og personlig jobformidler er fordrende for, at vi lykkes med at støtte borgerne i at opnå beskæftigelse og livskvalitet i deres ressourceforløb?
Har du et godt virksomhedsnetværk i vores område, og en god forståelse for Jobcentrets arbejde og lovgivningsmæssige ramme?
Kan du gennem motiverende samtaler og virksomhedsrettede forløb, skabe fremdrift i forhold til ordinære timer sammen med de ledige borgere?
Så vil vi rigtig gerne modtage din ansøgning.
Det kan du forvente:
Vi arbejder tæt sammen på kontoret og der er plads til sparring og indflydelse på det daglige samarbejde med dén fælles opgave; at støtte borgerne i at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt.
For at støtte dig i at lykkes bedst muligt med opgaven vil du modtage daglig sparring fra dine kollegaer og individuel sparring med vores faglige koordinator.
Uanset om du er erfaren personlig jobformidler eller ny i rollen, vil du få et grundigt introduktionsprogram til opgaven og vores måde at arbejde på.
Vi er et spændende center som er optaget af faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og digitale løsninger. Vi tror på effekten af lønnede timer og arbejder derfor løbende med metodeværksteder.
Arbejdsopgaverne som personlig jobformidler:
Du vil som personlig jobformidler arbejde tæt sammen med vores ledige borgere, sagsbehandlere og virksomheder om jobmuligheder. Målgruppen har udover ledighed, ofte komplekse problemstillinger og til tider en svær livssituation.
Vi lægger vægt på at du målrettet arbejder sammen med borgeren og virksomheden om at opnå flest mulige ordinære timer. Virkemidlerne kan være småjobs, kombinationspraktikker og løntilskud, samt forskellige beskæftigelsesrettede udviklingsindsatser.
Du arbejder løbende med beskrivelse af borgerens udvikling, progression og resultater bl.a. til kommunens rehabiliteringsteam.
Det er væsentligt at du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation med erfaring i korte nuancerede beskrivelser.
Vi er fokuseret på resultater og de fastsatte mål for beskæftigelsesområdet.
Dine kompetencer og erfaring:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra beskæftigelsesområdet og kan dokumentere positive beskæftigelsesrettede resultater. Dertil et godt kendskab til arbejdsmarkedet på Sjælland.
Du kan også have erfaring fra det private erhvervsliv kombineret med en interesse for at hjælpe borgere på kanten ind på arbejdsmarkedet.
Du skal arbejde sammen med super dygtige kolleger, som har et stort erfaringsgrundlag. Kolleger der har fokus på positive resultater i samarbejdet med borgeren. Det er for os af stor betydning, at du er faglig stærk med en empatisk og nysgerrig tilgang til borgerne og de udfordringer de står med.
Det er vigtigt at du har et kompetent blik for virksomhedernes virkelighed og behov, og at du evner at bygge bro mellem virksomhedens behov og borgerens kompetencer.
Du kan se job- og personprofilen her.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte faglig leder Sia Buggeskov på telefon 2348 4937
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået med HK/Kommunal eller DS
Stillingen er på 32 timer, og til besættelse hurtigst muligt
Vi har fleksibel fredag
Næstved kommune har røgfri arbejdsdag
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 20. august 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 27. august 2024
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Birkebjerg Allé 1, 1 sal, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088548