Bliv enhedschef for udvikling og test hos Udlændingestyrelsen

dato

Brænder du for udvikling af brugervenlige, sikre og innovative IT-løsninger, der gør en forskel for borgere, virksomheder og kolleger? Vil du stå i spidsen for vores udviklingsplatform, Softwarefabrikken, hvor komponentbaseret arkitektur og DevOps er omdrejningspunktet? Og motiveres du af at opbygge et stærkt udviklingsmiljø og sætte retning for den tværgående kvalitetssikring i Koncern IT? Så er du måske vores nye enhedschef for Udvikling og Test i Koncern IT.


Stå i spidsen for udviklingen af ministeriets interne softwareudvikling
Som udviklingschef får du det direkte ledelsesansvar for vores interne udviklingsafdeling, der består af softwareudviklere, product managers, test managers og en række eksterne konsulenter.

Din vigtigste opgave bliver at videreudvikle Koncern ITs interne softwareudvikling, så vi styrker kvaliteten, hastigheden og robustheden i vores leverancer. Det indebærer blandt andet at videreudvikle vores udviklingspraksis, optimere udviklings- og deploymentsprocesser og implementere risikobaseret test management på tværs af Koncern IT.

Du bliver chef for en nyoprettet enhed ”Udvikling og Test”, som er en del af Kontor for IT-udviklingsprojekter i Center for It og Udvikling i Udlændingestyrelsen. Enheden kommer til at bestå af ca. 10 medarbejdere samt en række eksterne konsulenter.

Du får en bred samarbejdsflade og kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andet ministeriets styrelser, departementet, eu-LISA og øvrige relevante myndigheder og samarbejdspartnere.

Vil du vide mere om os, så klik her.


Dine vigtigste ansvarsområder
Som udviklingschef får du ansvaret for at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger og skabe de bedste rammer for en moderne, sikker og effektiv softwareudvikling.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • sætte retning for Softwarefabrikken og videreudvikle udviklingsplatformen med fokus på automatisering, DevOps og CI/CD
  • definere og implementere fælles udviklingsprocesser, der understøtter høj kvalitet, sikkerhed og skalerbarhed samt sikre, at egenudviklede løsninger lever op til den definerede målarkitektur og statens krav til informationssikkerhed
  • opbygge en robust og skalerbar udviklingsorganisation samt sikre de rette kompetencer og ressourcer til udvikling, kvalitetssikring og videreudvikling af eksisterende løsninger
  • etablere governance for den tværgående testorganisation og implementere risikobaseret test management
  • skabe fremdrift gennem tæt samarbejde med arkitekter, projektledelse, systemforvaltning, drift og øvrige samarbejdspartnere
  • sikre effektiv styring af leverandører, økonomi, ledelsesinformation samt deltage aktivt i styregrupper og ledelsesfora.
Vi forestiller os, at du…
Har en solid teknisk baggrund, eksempelvis som tidligere seniorudvikler, softwarearkitekt eller DevOps-specialist, og har taget skridtet videre til en lederrolle, hvor du motiveres af at udvikle både mennesker, teknologi og organisation.

Derudover har du:

  • solid erfaring med at lede og videreudvikle softwareudviklingsmiljøer med fokus på DevOps, automatisering og moderne udviklingsmetoder
  • et stærkt teknisk fundament og indgående kendskab til moderne udviklingsplatforme og -værktøjer som Kubernetes, Git og CI/CD-teknologier
  • erfaring med at balancere hurtige forretningsleverancer med høj kvalitet, sikkerhed og langsigtet teknisk bæredygtighed
  • erfaring med at arbejde på tværs af en større organisation og skabe resultater gennem stærke samarbejder og tydelig kommunikation
  • en synlig og involverende ledelsesstil, hvor du motiverer, udvikler og skaber et stærkt fagligt tech-miljø med høj trivsel og engagement.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave, hvor it spiller en afgørende rolle i udviklingen af digitale løsninger for borgere, virksomheder og myndigheder.

Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på opbygningen af en ny udviklingsenhed og udviklingen af Koncern IT's interne softwareudvikling. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs ledergruppe, hvor samarbejde, faglig sparring og nærværende ledelse er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en unik mulighed for at opbygge og præge en ny udviklingsenhed
  • stor indflydelse på udviklingen af Koncern IT's interne softwareudvikling og udviklingsplatform
  • et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj teknisk specialisering
  • fleksible arbejdsforhold, et godt arbejdsmiljø og fokus på trivsel og udvikling
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Vera Mali på tlf. 2364 8296 eller e-mail vema@us.dk.


Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 9. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 12. august samt 2. samtaler den 17. august.

Der vil være en faglig case forud for 2. samtalen.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som enhedschef, og du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, som matcher dine kvalifikationer.

Som enhedschef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer mod tildeling af 11 cheffridage pr. år.

Stillingen er med tiltræden pr. 1. oktober 2026.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

US - Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5a79604d-6638-44a0-9690-4cc479f9489e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler