Bliv event- og aktivitetsmedarbejder i Næstved Svømmehal og skab uforglemmelige oplevelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en event- og aktivitetsmedarbejder, som vil være med til at sikre, at Næstved Svømmehal, Sydsjællands nyeste, største og mest moderne svømmehal - leverer oplevelser, der skvulper over med kvalitet.

Som event- og aktivitetsmedarbejder i Næstved Svømmehal vil du spille en central rolle i at udvikle og afvikle et alsidigt program af events og aktiviteter, der både begejstrer vores faste gæster og tiltrækker nye. 

I tæt samarbejde med svømmehallens øvrige personale vil du være ansvarlig for at skabe og gennemføre spændende arrangementer, der sikrer gæsterne unikke oplevelser og gør svømmehallen til et levende og attraktivt sted, hvor kvalitet og værtskab er i fokus.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i svømmehal eller events i idrætsmiljøer, men det er ikke et krav – vi leder primært efter den rette indstilling og passion for at skabe gode oplevelse

Vi forventer, at du

  • er kreativ og har erfaring med planlægning og afvikling af aktiviteter og events. 
  • er aktiv i og omkring afviklingen af arrangementerne. 
  • brænder for kundeservice og kan skabe positive bølger hos vores gæster.
  • har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • evner at identificere og løse problemer effektivt.
  • er stærk på IT, især Office-pakken og flair for at lære nye systemer.
  • arbejder godt i teams og tager initiativ. 
  • er klar til at arbejde både dag, aften og weekend. 

Vi tilbyder

  • en nyoprettet stilling på en spændende arbejdsplads i en topmoderne svømmehal.
  • store muligheder for at præge udviklingen af aktiviteter og gæsteoplevelserne.
  • en fleksibel arbejdsdag, der giver dig mulighed for at balancere arbejde og privatliv, selvom der indgår aften- og weekendvagter.
  • løbende muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling.
  • at du vil indgå i et team, og vi arbejder aktivt for at skabe et sundt og positivt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere trives og har mulighed for at udvikle sig. Vi tror på, at glade og engagerede medarbejdere skaber de bedste gæsteoplevelser.

Næstved Svømmehal forventes at tiltrække op til 300.000 gæster årligt. Faciliteterne omfatter blandt andet et 50 meter bassin, et 25 meter bassin, tre morskabsbassiner, et varmtvandsbassin, et spabassin, flere saunaer samt en café og flere mødelokaler. Vi får mange typer af brugere, som vil have mange forskellige behov og ønsker fra skoleelever, foreningsmedlemmer, elitesvømmere til borgere og turister i alle aldre. 

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Tiltrædelse den 1. december 2024. 

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte Leder af Næstved Svømmehal, Jim Rasmussen, på tlf. 2128 4227.

Ansøgningsfrist onsdag den 2. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 18. oktober 2024 og mandag den 21. oktober 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Vandets Kvarter 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115310

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet