Bliv fritidsmedarbejder i plejecentre og spred glæde blandt ældre beboere i Næstved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du mellem 14 og 17 år? Vil du give de ældre smil og glæde i hverdagen og få løn for det? Kan du svare ja til begge dele, så skal du læse videre her:

6 plejecentre i Næstved Kommune søger unge, der har lyst til at være ”spirer” på plejecentrene et par eftermiddage hver uge og gøre en forskel for beboerne. Arbejdstiden og vagter tilrettelægges i samarbejde med dig, så det passer ind i din skolegang.  Arbejdstiden er typisk omkring 4 timer ugentligt afhængigt af din skolegang og ønsker. Du bliver ansat som timelønnet.

Dine arbejdsopgaver foregår med plejecenterets beboere, som du laver aktiviteter sammen med, fx:

  • Gå en tur
  • Spille musik/synge
  • Hjælpe med smartphones og tablets
  • Læse højt
  • Lægge vasketøj sammen
  • Dække bord
  • Hjælpe beboere med at rydde op i skabe, hvis de ønsker det.

Kom godt i gang
Når du starter, får du tilknyttet en kontaktperson blandt det faste personale, som kan hjælpe dig i gang, og som du kan stille spørgsmål. Du får en introduktion til arbejdet i plejecenteret, borgerne, hygiejne, sikkerhed og regler.

Din kontaktperson kan også fortælle dig om mulighederne for uddannelser inden for sundhed, pleje og omsorg.

Du vil oftest være på arbejde på samme tid som din kontaktperson eller andre medarbejdere, som er klar til at hjælpe dig.

Når du bliver ansat, får du udleveret en t-shirt, som du skal have på, når du er på job. På den måde kan beboere, besøgende og personale se, at du er ansat i et fritidsjob på plejecenteret.

Når du stopper
Du kan være ansat som ”spirer” indtil du fylder 18 år. Når du stopper, vil du få tilbud om at tale med din kontaktperson eller en teamleder om mulighederne for uddannelse inden sundhed, pleje og omsorg.

Sådan søger du
Udfyld ansøgningsskemaet med dine oplysninger, kryds af hvilket plejecenter du søger job i, og skriv lidt om hvad der får dig til at søge jobbet. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 22. oktober 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler i løbet af november. Hvis du ikke får jobbet, vil du få besked på e-mail, når der er afholdt ansættelsessamtaler alle steder.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi glæder og meget til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122383

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet