BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at højne trafiksikkerhed og fremkommelighed for alle trafikanter i Næstved Kommune? Og er du udadvendt, glad for at møde mennesker og glad for at arbejde ude hver dag med frihed under ansvar og kontakt med borgere og turister?
Hvis ja, så har vi stillingen til dig som parkeringsassistent.
Dine primære opgaver som parkeringsassistent vil være:
- kontrollere parkeringsrestriktioner og færdselslovens bestemmelser om standsning og parkering
- vejlede og hjælpe borgere og turister med spørgsmål om parkeringsforhold og om kommunen m.v.
- skabe gode muligheder for at benytte en kommunal parkeringsplads
- arbejde for at fremme kommunens parkeringsstrategi
- skabe mere forståelse for parkeringsreglerne
- yde god service
- indberette huller i vejen, ødelagte skilte, graffiti, fyldte skraldespande eller andet, som trænger til en kærlig hånd
Hvem er vi
Du bliver en del af Team Trafik på i alt 11 medarbejdere, heraf pt. 2 parkeringsvagter og en klagesagsbehandler. Teamet varetager planlægning og projektering af veje, stier og pladser, og hører under Center for Teknik og Miljø, som har adresse i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed, hvor humor og godt humør og gensidig fleksibilitet er en selvfølge
- et afvekslende arbejde
Parkeringsassistenten er kommunens ansigt på gaden. Vi forventer derfor tydelig kommunikation, venlighed, autoritet, ordentlighed og at du kan bevare roen, selv når du møder modstand blandt trafikanterne, kort sagt: Det der kendetegner den gode parkeringsassistent.
Derudover forventer vi at du
- er psykisk og fysisk robust
- er servicemindet, præsentabel og ansvarsbevidst.
- er god til at formulere dig på dansk både mundtligt og skriftligt samt kan gøre dig forståelig på engelsk og gerne også på tysk
- kan arbejde selvstændigt og i et team
- har mulighed for at arbejde om aftenen og indimellem i weekender
- har kørekort til bil
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstid efter vagtplan med aften- og weekendvagter.
Tiltrædelse 1. september 2024, gerne før.
Arbejdstid pr. uge 37 timer, men med mulighed for færre timer.
Du vil gennemgå en grunduddannelse som afsluttes med en skriftlig prøve, førstehjælp og konflikthåndteringskursus.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte klagesagsbehandler Ina Jensen på telefon 55886238 eller teamleder Anders Østergaard Hansen 55886251.
Ansøgningsfrist den 23. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27/28.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057558