Hvis du brænder for at arbejde med børnefællesskaber og børnemiljø i øjenhøjde med børn og kollegaer og har rigtig gode samarbejdskompetencer, stor pædagogisk faglighed og synes at en meget varieret og omskiftelig arbejdsdag er spændende – så er denne stilling måske lige dig!
I Dagtilbudsloven og i Næstveds Børne og Ungepolitik er der stor fokus på at der skal være deltagelsesmuligheder for alle børn i dagtilbud og skoler og at alle børn trives og bliver så dygtige som de kan. Her er områdepædagogens opgave at hjælpe børnene og det pædagogiske personale i at finde nye og flere veje ind i denne inkluderende praksis gennem læringsmiljøforløb.
Der arbejdes med tidlig indsats gennem samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere og med understøttelse fra områdepædagoger i daginstitutionerne.
De primære samarbejdspartnere vil være daglige ledere og pædagoger i dagtilbuddene i Område Syd, hvor der vil kunne aftales med daglig leder i institutionen, at der deltages på personalemøder og pædagogiske dage og andre relevante tilbud i institutionen.
Du er ikke vejleder – men en pædagog som er en del af praksis i institutionen, med en særlig viden og opgave.
Der vil løbende være fælles kompetenceudvikling af opgaverne.
Områdeleder er nærmeste leder.
Hvem leder vi efter:
Områdepædagogen arbejder med barnets eller stuens læringsmiljø. Læringsmiljøet omhandler;
- det relationelle
- struktur og organisering af dagen
- pædagogik og indretning/fysisk læringsmiljø
- positionering
- forældresamarbejde
- optimering af personalets kompetencer
- rammer og planlægning ift. børnefællesskaber.
- den styrkede læreplan
Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde:
I Område syd har vi 13 dagtilbud, hvor 6 områdepædagoger får tildelt opgaver med 3-4 måneders varighed via visitation. Institutionerne er placeret i Næstved by, Mogenstrup og i Lov, her er det vigtigt at du kan transportere dig selv rundt.
Gennem visitation tildeles en periode med områdepædagog i institutionen hvor læringsforløb gennemføres ved at områdepædagogen i et ligeværdigt samarbejde med det pædagogiske personale ser på læringsmiljøet, så børnene møder en dagligdag, som de magter. Arbejdet styres og dokumenteres via handleplaner, som laves i samspil med forældre. Du er en del af et team på 6 områdepædagoger, der også samarbejder med områdepædagogerne fra de andre tre dagtilbudsområder.
Vi tilbyder
- en spændende hverdag med mange alsidige opgaver
- faglig sparring og udvikling
- netværksmøder
- tværfagligt samarbejde
- supervision
Vi forventer, at du
- har en pædagogisk uddannelse, gerne medsupplerende efteruddannelse
- har praktisk erfaring, gerne i arbejdet med børn med særlige behov
- er systemisk tænkende i forhold til inklusionsarbejdet– kulturændrer
- er faglig velfunderet teoretisk/praktisk
- kan arbejde med processtyring og har samtidig en spørgende og nysgerrig tilgang
- har en tilgang til løsning af opgaven ude i praksis med det pædagogiske personale i institutionens hverdag
- har gode kommunikation og samarbejdsevner
- har stor faglig ansvarsfølelse og kan arbejde med handleplaner.
- har egen bil, som du kan transportere dig rundt i
Præsentation af virksomheden:
I område Syd vægter vi at alle børn har de samme muligheder for at trives og være i udvikling. Der er stor forskel på institutionernes størrelse og dermed planlægning og udførelsen af den pædagogiske kerneopgave.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL
Tiltrædelse den 1. februar 2025.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Fuldtidsindsats
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette ved tiltrædelsen.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Mette McCombie på telefon 2342 6974.
Ansøgningsfrist den 8. december 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. december 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Kildemarksvej 65, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149772