Bliv social- og sundhedsassistent i en dynamisk sterilcentral på Næstved Sygehus

dato

Social og sundhedsassistent til sterilcentralen på Næstved Sygehus, fast stilling

Afdelingsledelsen Anæstesi D. 27/11-2024

Næstved Sygehus Sterilcentral søger social og sundhedsassistent i fast stilling pr. 1/2-2025

Søger du nye udfordringer, og har du lyst til at være ansat i en sterilcentral med stort fokus på kvalitet og udvikling? Så tøv ikke med at søge denne unikke mulighed.

Vi er en meget dynamisk arbejdsplads, hvor vores arbejde er præget af høj faglighed – der er hele tiden mulighed for at øge fagligheden individuelt. Vi genbehandler instrumenter, som bruges til operationer, og vi styrer et stort lager med sterile engangsprodukter. Vi har fokus på kvalitet, dokumentation via sporingssystem, højt hygiejneniveau og drift sikkerhed. Dagens opgaver indeholder rengøring, kontrol og vedligeholdelse af operationsinstrumenter, betjening af vaskemaskiner og autoklaver samt bestilling, kontrol og udlevering af de sterile produkter. Du vil blive grundigt oplært i brug af autoklaver og vaskemaskiner samt pakning af instrumenter. Vores arbejde planlægges, så vi skiftes til at arbejde i de forskellige funktioner. På den måde udvikler vi os sammen og fagligheden højnes.

Vi arbejder efter kvalitetsindikatorer, D4-instrukser og NIR. Operationsgangen er vores tætteste samarbejdspartner, som vi bistår med service og leveringssikkerhed, og vi har derfor et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er yderst begrænset patient og pårørendekontakt.

Evnen til at systematisere og lysten til at arbejde med kvalitetssikring er vigtig hos os.

Du skal kunne lide at udføre selvstændige arbejdsopgaver samtidig med, at du er en del af et team. Vi anvender pc eller scannere ved alle vores arbejdsstationer, og du skal derfor være fortrolig med IT og vant til at anvende it-systemer.

Dine kommende kolleger er et team på 11 kollegaer bestående af sygeplejersker, SSA og servicemedarbejder. Vi er netop igennem et generationsskifte, så medarbejderne har været ansat alt mellem 2 måneder og 20 år. Vi er alle afhængige af hinanden, og vægter/arbejder derfor for et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Derfor har vi iværksæt en proces i foråret 2025, hvor vi arbejder med – og har fokus på psykologisk tryghed.

Der vil blive udarbejdet et individuelt uddannelsesprogram til at sikre din grundige oplæring, og vi anvender mentor-ordning.

Sterilcentralen har åbent ugens 5 hverdage fra kl. 8.00-18.00. Det betyder, at du fast 1 gang om ugen vil få tildelt en senvagt i tidsrummet 10-18. Resten af ugen arbejder du 8-16. I ferieperioder, ved vakante stillinger og ved sygdom vil du og dine kollegaer dække senvagter for hinanden.

Hvis du har lyst til at være en del af dette, så søger vi en social- og sundhedsassistent med minimum 2 års klinisk erfaring; gerne fra sygehus. Det vil være en fordel, du har kendskab til instrumenter, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, du har lyst og mod til at lære nyt, er detaljeorienteret, god fysik samt at du sætter en ære i at bidrage til det høje kvalitets- og hygiejneniveau.

Løn i forhold til gældende overenskomster.

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 17/12.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Berith Thonesen på telefon 54672331 eller oversygeplejerske Mette Ohrberg på telefon 56513529.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155598

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet