Har du lyst til at koordinere og styre den daglige drift og bidrage til implementering, forvaltning og drift af eksisterende systemer? Så har du nu muligheden for, at blive Technical Product Owner i Koncern It i Udlændingestyrelsen, med daglig arbejdsplads i København K.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Udlændingestyrelsens Koncern It, som arbejder med unikke digitale systemer, med interessenter på tværs af flere offentlige myndigheder.
Koncern It systemunderstøtter alle aspekter af udlændingeområdet, f.eks. sagsbehandling, optagelse af biometri og udstedelse af opholdskort. Der er både tale om tilpassede standard systemer og særudviklede løsninger. Koncern It søger lige nu to Technical Product Owners.
Dine opgaver vil omfatte arbejde med at drifte, vedligeholde og udvikle flere eksisterende systemer.
Du vil i dit arbejde være en del af et team, som har til formål at sikre at vores applikationer passer til forretningsgangene, på tværs af flere offentlige myndigheder.
Du vil få mange nye samarbejdspartnere, både i dit team og i den enhed du bliver en del af. I enheden er der i dag 13 medarbejdere og et studenterteam, hvoraf langt de fleste er Technical Product Owners. Vores forskellige baggrunde og viden skaber et godt samarbejdsklima, hvor vi vægter god stemning og samarbejde som team højt.
Vi er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor høj faglighed og service er i højsædet. Vores hverdag er præget af daglig kontakt med forretningen, andre myndigheder og vores leverandører. Dette kræver, at vi kan omstille os og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor opgaveløsningen hurtigt forandrer sig.
Du vil i Koncern It få ca. 80 engagerede kolleger, med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.
Dine kommende arbejdsopgaver
Som Technical Product Owner kommer du til at arbejde i et team med flere andre kollegaer, i tæt samarbejde med andre teams. Her skal du sikre den faglige kvalitet og drift, hvor du får ansvaret for, at understøtte forvaltningen af de udviklede It-applikationer som teamet skal forvalte.
Som Technical Product Owner bliver dine arbejdsopgaver bl.a.:
- indgå som 3rd level support mod Statens IT og Koncern It’s egen driftsenhed
- håndtere mindre udviklings og ændringsanmodninger fra forretningen
- systemkortlægning og sikre webtilgængelighed
- sikre en god teknisk tilstand, fx fornyelse af certifikater og licenser
- arbejde med overdragelsen af systemer internt fra projektenhed/udviklingsenhed til forvaltningsteamet
- have lyst til at indgå i dagligt drift og vedligehold af systemerne
- arbejde tæt sammen med Koncern It’s øvrige medarbejdere, der enten har opgaver svarende til dine, eller som arbejder med projekter, udvikling og drift
- brugeraudits og audit af konsulentadgange, overvågning af forretningsapplikationer, opfølgning på efterlevelse af tekniske minimumskrav, opfølgning på sikkerhedshændelser mv.
- sikkerhedsrelaterede opgaver, fx at bidrage til trussel-/sårbarhedsvurderinger og PIA/DPIA
Vi forstiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og/eller at du har erfaring som Technical Product Owner fra en lignende stilling.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en motiverende og anerkendende tilgang til den daglige drift og samarbejdet med kollegaer
- har gode sproglige kompetencer og ser gerne, at du kan både dansk og engelsk på højt niveau
- kan indgå i dialog med interessenter, leverandører og forretningen og kan fordre et godt samarbejde
- er positiv, nysgerrig og initiativrig
- er kvalitetsbevidst, struktureret og god til at skabe og have det samlede overblik
- har lyst til at modtage og give feedback
- driftsledelse
- systemforvaltning
- SCRUM
- Jira/Confluence
- Linux og Kubernetes teknologier
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Eva Graves Hemmingsen på tlf. 40 22 35 64 eller på e-mail egh@us.dk.
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv senest søndag den 2. februar 2025.
Vi forventer at holde løbende samtaler fra uge 6. Der kan være mulighed for, at der afholdes en 2. samtalerunde i uge 7-8.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
US - Næstved, Farimagsvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c45fbaf9-359a-4530-a217-1450ce2f038c