Vil du være med til at forme fremtidens radiografer? Har du passionen og gåpåmodet til at uddanne kommende radiografer inden for det naturvidenskabelige/ sundhedsprofessionelle område, så har vi stillingen til dig!
Vores mål er at uddanne studerende til at mestre et avanceret håndværk, samtidig med at de udvikler sig både fagligt og personligt. På Absalon er vi stolte af vores professionsuddannelser, der gør en forskel for både vores studerende og for samfundet.
Vi tilbyder en dynamisk og nystartet uddannelse, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg. Du indgår i tværfaglige arbejdsgrupper, udvikler undervisningsmateriale og har mulighed for at deltage i projekter som brobygning med ungdomsuddannelserne, differentieret undervisning, det nære studiemiljø og meget andet.
Din profil
Vi søger dig, der er en engageret underviser, og som vil være med til at videreudvikle vores uddannelse og sikre den høje kvalitet i undervisningen. Du kan derudover genkende dig selv i følgende:
Erfaring med undervisning:
Du har erfaring med at uddanne indenfor det naturvidenskabelige/ sundhedsprofessionelle område. Du har motivationen til at undervise i et eller flere af de fagområder, der udbydes på radiografuddannelsen. Læs mere om fagområderne her (https://phabsalon.dk/uddannelser/radiograf/om-radiografuddannelsen).
Engagement:
Du brænder for at skabe et godt studiemiljø, og kan engagere og motivere studerende. Du har en evne til at inddrage de studerende, der alle kommer med forskellige forudsætninger for uddannelse.
Samarbejde:
Du trives i et lille team, er god til at samarbejde og dele viden med dine kolleger.
Herudover forventer vi at du:
- eventuelt er klinisk underviser, daglig vejleder eller superbruger/applikationsspecialist i en radiografisk modalitet
- er uddannet radiograf eller har en anden relevant naturvidenskabelig/ sundhedsprofessionel uddannelse med solid viden om professionens modaliteter og evt. klinisk erfaring
- har interesse i at påbegynde en relevant master- eller kandidatuddannelse, hvis du ikke har en sådan uddannelse i forvejen.
Dine arbejdsopgaver
Dine daglige opgaver vil primært bestå af at:
Undervise og vejlede: Du skal undervise i radiografiske fagområder, både i klasseværelset og i simulationsundervisning, samt vejlede studerende.
Udvikle undervisningsforløb: Du er med til at udvikle undervisningens indhold og didaktik i samarbejde med uddannelseslederen og de øvrige undervisere.
Forske og udvikle: Du deltager i udviklings- og forskningsaktiviteter inden for det didaktiske og radiografiske praksisfelt.
Dine kolleger
Radiografuddannelsen er organisatorisk placeret i Centre for Engineering and Science (CES), sammen med bioanalytikeruddannelsen og to diplomingeniøruddannelser. Geografisk er vi placeret på Campus Næstved, hvor der også udbydes uddannelserne bioanalytiker, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, samt sundhedsadministrativ koordinator. Der er et betydeligt tværfagligt miljø og et tæt samarbejde mellem uddannelserne.
Sammen med dine kolleger og leder indgår du i et lille team, der i samarbejde med især undervisere på bioanalytikeruddannelsen, er i fuld sving med implementering af uddannelsen. Vi råder over moderne udstyr, herunder et Movix DReamy Advanced mobilt røntgenapparat, et digitalt laboratorium med interaktiv tavle, dosisudstyr, mammografisystem, ultralydsskannere og en Esaote ekstremitets MR-skanner.
I 2026 flytter vi til en nybygget campus med avancerede faciliteter i hjertet af Næstved.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. august 2025 eller efter aftale
- Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Peter Butty, på telefon 7248 2129, eller pebu@pha.dk
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her (https://phabsalon.dk/job-i-absalon) eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 4. maj 2025.
- Vi forventer at holde 1. samtaler den 7. maj 2025 og 2. samtaler den 19. maj 2025.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673)
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458).
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Næstved, Parkvej, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ff5b2502-d8da-4115-b4f5-2d910c7d05bf