Bliv underviser på bygningskonstruktøruddannelsen hos Zealand med fokus på kreativ læring og faglig udvikling

dato

Er du en passioneret bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør, som brænder for at lære fra dig, inspirere og motivere studerende?

 

Søger du en stilling, hvor du har frihed til fordybelse og mulighed for at udfordre dig selv og dine idéer?

 

Vil du arbejde et sted, hvor fleksibilitet og work-life balance er en naturlig del af kulturen?

 

Kan du nikke ja til ovenstående, så er denne stilling som underviser på vores bygningskonstruktøruddannelse lige noget for dig. Vi søger en engageret underviser, der vil være med til at skabe et kreativt og inspirerende læringsmiljø for vores studerende. Hos os vil du have mulighed for at udforske dine interesser og skabe undervisning, der giver en dyb og meningsfuld forståelse og viden hos vores studerende.

 

Vi ønsker at give vores studerende den bedste og mest opdaterede viden om branchen, og derfor er det vigtigt, at vores undervisere er opdaterede på de nyeste teknologier, metoder og tendenser inden for bygningskonstruktion. Vi tror på, at undervisere med erfaring fra branchen kan give vores studerende en dybere forståelse for faget og den praktiske anvendelse af teorien. Vores undervisere deltager i forsknings- og udviklingsprojekter, så de kan være med til at præge udviklingen af bygningskonstruktøruddannelsen og branchen som helhed.

 

Vi udbyder uddannelsen med fagene: Konstruktioner, projektstyring, BIM, energi og installationer og statik, og vi gør meget ud af at koordinere vores fagligheder på tværs af fagene, så vores studerende får en helhedsforståelse af bygningskonstruktion. Vi søger en underviser, der har lyst til at være nørdet og dykke ned i detaljerne, samtidig med at vedkommende kan formidle sin viden på en forståelig og engagerende måde.

 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så du kan skabe den rette balance mellem dit arbejds- og privatliv, og du vil have tid og mulighed for at fordybe dig i dine projekter og eksperimenter. Du vil blive ansat i et adjunktur, hvis du ikke allerede er lektor.

 

For at ruste dig til jobbet som lektor på et erhvervsakademi vil du under din lektoruddannelse gennemgå en opkvalificering inden for pædagogik og didaktik, forskning og udvikling samt undervisning.

 

Vi søger en underviser med følgende kvalifikationer:

  • kan se sig som underviser i et eller flere af de ovennævnte fag
  • lyst til at undervise og har en pædagogisk-didaktisk tilgang
  • forståelse af bygningskonstruktøren og dennes virke
  • engagement i faglig udvikling og interesse for nye teknologier og metoder
  • evne til at kommunikere og skabe gode relationer med studerende og kolleger
  • fleksibel og åben for nye idéer og tilgange til undervisning
  • relevant uddannelse og erfaring inden for bygningskonstruktion

Vi tilbyder:

  • en spændende og udfordrende stilling med mulighed for at sætte dit præg på vores uddannelse
  • frihed til fordybelse
  • opkvalificering til lektor
  • fleksible arbejdstider og work-life-balance
  • et kreativt og inspirerende læringsmiljø
  • en attraktiv pensionsordning

Praktiske oplysninger

 

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid, med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Det betyder blandt andet, at du opkvalificeres inden for det pædagogiske og didaktiske område.

Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, ansættes du som lektor.

 

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet, samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Uddannelsen udbydes i hhv. Næstved og Nykøbing Falster, dvs. på 2 af vores 6 lokationer. Du vil som bygningskonstruktørunderviser være tilknyttet begge adresser, hvor fordelingen af timer på de 2 lokationer aftales med din studieleder.

 

Arbejdsstedet er Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, 4700 Næstved og Bispegade 5, 4800 Nykøbing F.

 

Send din ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis, samt anden relevant dokumentation via linket nedenfor. Vi behandler ansøgninger løbende. Vi ønsker stillingen besat den 1. januar eller 1. februar 2025 så søg allerede i dag og senest den 8. december 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, dog senest i uge 50.

 

Du er velkommen til at kontakte studieleder Kim Kirsborg på telefon 50562839 eller e-mail: kibe@zealand.dk for at høre mere om stillingen og dine karrieremuligheder som adjunkt/lektor.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Bliv en del af Zealand

 

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Næstved, Femøvej, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146087

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet