Mandag klokken 18.23 blev to betjente i Toldbodgade i Næstved vidne til en hændelse, hvor en mand spænede afsted fra et supermarked i nærheden, skarpt forfulgt af en medarbejder.
Manden, en 29-årig fra Næstved, blev standset på Solvej. Det viste sig, at han havde stjålet forskellige fødevarer til en samlet værdi af 209 kroner. Han blev efterfølgende sigtet for butikstyveri.