Byggesagsbehandler ønskes!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Næstved Kommune søger en knalddygtig byggesagsbehandler. 

Vi har stor fokus på god service og sagsbehandlingstider, og vi har derfor fået penge til at ansætte en ekstra byggesagsbehandler – og det er så her, du skal på banen! 

Hvis DU har kendskab til bygge- og planlovgivningen, flair for dialog og god service, samt en stor IT- og byggeteknisk interesse - og med en naturlig tilgang til ”at det jeg ikke ved, det lærer jeg” - skynder du dig at søge den nye, ledige plads her hos os!

Du må rigtig gerne have kommunal erfaring, men hvis du er nyuddannet eller bare træt af en 50 timers arbejdsuge i det private, og kan se dig selv i stillingen, skal du heller ikke holde dig tilbage.

Hvad skal du lave?
Du skal tjekke om ansøgerne har styr på BR18, lokalplaner og 117 andre lovgivninger, så de kan komme i gang med at bygge deres drømmehus. Samtidig skal du også kunne forklare og vejlede (hvis de nu alligevel ikke har styr på det hele), og være mægler, hvis de er blevet uvenner med naboen om farven på nedløbsrøret. Du skal selvfølgelig også være en ørn til det digitale, og kunne bidrage til det gode humør på kontoret.

Hvem kommer du i stald med?
Byggesagsgruppen som mangler dig, består i forvejen af 16 mænd og kvinder, med vidt forskellige baggrunde, alder, samt højde/drøjde. Men fælles for os alle er, at vi glæder os til at byde dig velkomne. 

Lidt info om os selv, som du nok ikke kan google dig frem til:

  • Vi er en dynamisk organisation, som har fokus på resultater og god, ordentlig service til borgere og erhverv, og som har stor, politisk bevågenhed
  • Vi har et spændende fagligt miljø, sammen med rigtig skønne kollegaer, og med varm opmærksomhed på en god, faglig og social omgangstone i vores arbejdsmiljø
  • Vi har et dyrebart samarbejde, internt og på tværs af Center for Teknik & Miljøs øvrige teams
  • Vi har gode udviklingsmuligheder, hvis det er dét du gerne vil?
  • Vi er også ret gode til at hjælpe hinanden, og der er ”ingen dumme spørgsmål” 
  • Vi har stor fokus på trivsel og balance mellem privat- og arbejdsliv, og vi har derfor gode muligheder for hjemmearbejde

Vi har brug for, at du (”need to have”)

  • er god til at arbejde digitalt
  • er god til at holde fødderne på jorden, se muligheder og finde løsninger igennem dialog
  • er robust, og kan optræde med både venlighed og myndighed
  • har gode formuleringsevner, og finder det naturligt at kommunikere med mennesker på mange forskellige niveauer
  • vil være en god kollega, og dermed bidrage yderligere til vores værdifulde sociale kapital

Du må også gerne (”nice to have”)

  • være frisk på alle typer byggesager, både carporte og erhvervs- og landbrugs byggesager
  • have interesse i afgørelser efter planloven (f.eks. dispensationer fra lokalplaner)
  • ha’ en drøm om, at være superbruger på noget af vores daglig anvendte IT-software

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse 1. januar 2024.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Byggesagsbehandler og fagkoordinator Mette Holm Hansen på telefon 5588 6113.

Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2

Ansøgningsfrist søndag den 12. november 2023.

Ansættelsessamtaler forventer vi at holde i uge 47.

Næstved Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 
  
Vi er spændte på at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926443

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet