BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Din primær opgave vil være at lede driften af sæsonvaccination indenfor Covid og Influenza i Region Sjælland. Derudover skal du også være motiveret for i den resterende del af året, at supportere med dine kliniske kompetencer og arbejdskraft i de dele af organisationen, hvor der er behov for det. Her skal du kunne fungere i en basisfunktion. Det er derfor en stilling, hvor du skal kunne være fleksibel og åben for at prøve nyt – kan du det, så er dette job måske noget for dig.
Hvert år står Region Sjælland for at sikre vaccination mod Covid og influenza til udvalgte borgere. Fra den indledende planlægningsfase til den afsluttende evaluering, forløber sæsonen sig ca. fra juni til efterfølgende januar mdr. I denne periode er der behov for en daglig leder, som sikrer, at vaccination af vores medborgere sker effektivt og med rette kvalitet.
Efter sæsonvaccinationen er der behov for dine kliniske kompetencer indenfor en bred pallette af sygeplejefaglige kliniske opgaver i hhv. eHospitalet og lægevagten – opgaver som defineres løbende og det forventes at du er fleksibel i forhold til at træde til, hvor og når der er behov. Dette er en del af stillingen.
Vaccinationsprogrammet er organiseret i den del af Det Nære Sundhedsvæsen, som beskæftiger sig med lægevagt og eHospitalsindsatser
Funktionsområdet består af ca. 70 medarbejdere og et større antal timelønnede medarbejdere, som har funktioner i b.la lægevagt, eHospitalet og vaccination.
Du vil referere til områdelederen for rådgivnings- og vaccinationsindsatsen.
Vores forventninger til dig i relation til ledelse af vaccinationsprogrammet (ca. 8 mdr/år):
- Uddannet sygeplejerske med solid erfaring indenfor driftsledelse af vaccinationer
- Erfaring med personaleledelse af en personalegruppe, som indebærer distanceledelse
- Evne at orientere dig i gældende kvalitetskrav eks. til håndtering af forskellige vacciner og sikre at alle medarbejdere kan agere i forhold til gældende instrukser.
- Udarbejde lokale arbejdsgange og instrukser i samarbejde med delegerende læge ud fra de kvalitetskrav, der nationalt er sat
- Sikre implementering af instrukser og være rollemodel for disse
- Evne til og interesse for at håndtere forskellige arbejdsopgaver i vaccinationscentrene, og bl.a. indgå i den daglige drift i perioder, hvor aktiviteten er lav
- Sikre daglig koordinering af vaccinekapaciteten samt sparring med områdeleder.
- Tilrettelægge effektiv drift i forhold til vacciner og ressourceallokering.
- Kunne være problemidentificerende og evne at knuse problemer.
- Kompetent indenfor IT systemet ”Webreq” - herunder opbygning og justering af kalendere mm. Kan indgå i webreq byggemøder med bl.a. syn-lab og andre regioner
- Erfaring med undervisning og supervision af medarbejdere, kan planlægge og koordinere undervisning/introduktion tilpasset medarbejderkompetencer og behov.
- Kan sikre løbende udvikling og forbedringer af arbejdsgange
- Udarbejde og opdatere projektplaner i relation til nuværende og kommende sæsonvaccinationer
- Håndtere lagerstyring ved afvikling og opbygning af sæsonorganisationen.
- På baggrund af evaluering sikre et optimeret planlægningsgrundlag der er baseret på optimeret drift.
Vores forventninger til dig ift. rollen som klinisk sygeplejerske relaterer sig til at du skal være i stand til at bidrage/varetage opgaver ift. de kliniske funktioner, hvor der er et behov.
Derfor søger vi en sygeplejerske med følgende erfaring og kompetencer:
- Bred medicinsk klinisk sygeplejeerfaring
- Servicemindet og kompetent sundhedsfaglig formidler og kommunikator
- Villig til at lære nye opgaver og fleksibel ift. opgavernes karakter
Personlige kompetencer:
- Er omstillingsparat, fleksibel og udviklingsorienteret – herunder motiveret for nye arbejdsopgaver
- Evner at navigere loyalt i en politisk styret organisation med divergerende retninger i form af løbende justeringer af rammer og deadlines
- Ser muligheder, er løsningsorienteret og handlekraftig
- Selvstændig, ansvarlig og struktureret
- Kan bevare overblik og ro i pressede situationer
- Arbejder analytisk og reflekterende
- Skaber og vedligeholder samarbejdsrelationer og løser opgaverne i tæt samspil med relevante netværk, leder og andre interessenter
- Kendes for at være lydhør med gode kommunikationsevner
- Ambassadør for et positivt og engagerende arbejdsmiljø
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og ønskes besat pr. 01.01.2024
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er Næstved. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 30.11.2023
Vi forventer, at samtalen afvikles 01.12.2023
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne områdeleder, Rikke Strunz på mail rp@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien 2022 - 2025 Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5943837