BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for at hjælpe unge mennesker med særlige behov på vej i livet? Så er du måske vores nye pædagog på STU i Næstved Kommunes døgnafdeling.
STU er en 3-årige særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge mennesker mellem 16 og 25 år, der ikke kan drage nytte af det ordinære uddannelsessystem som følge af fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder. STU i Næstved Kommune rummer cirka 100 elever som er fordelt i flere forskellige grupper og på forskellige matrikler afhængigt af den enkelte elevs forudsætninger, behov og målsætninger.
Vi har i øjeblikket tilgang af elever og mangler derfor flere dygtige pædagoger til vores døgn-tilbud. Du vil primært have arbejdsplads på vores døgnafdeling i Krummerup ved Fuglebjerg.
Om jobbet
STU-tilbud i Næstved har både døgn- og dagelever, målgruppen spænder fra unge med handicap og udviklingshæmning til normalt – til velbegavede unge med massiv skoleværing, vi ser flere typer diagnoser som ADHD, autismespektrum og angst med både dag- og døgnelever. Elever som har psykosociale vanskeligheder kombineret med førnævnte vanskeligheder er en stor del af målgruppen. Fælles for de fleste elever er, at de har brug for specialpædagogisk støtte og har stor gavn af vejledning i livsfasen fra teenager til voksen.
Som medarbejder vil du indgå i et tværfagligt team, med ansvar for planlægningen af den daglige pædagogiske drift og udvikling i afdelingen. Blandt de daglige opgaver kan f.eks. nævnes ADL, fysiske aktiviteter, friluftsliv, kreative fag og værkstedsaktiviteter.
Teamstrukturen på STU er præget af et højt indflydelsesniveau med plads til at træffe selvstændige beslutninger og eksperimentere med nye tiltag.
Eleverne på afdelingen bor der, og der er således døgndækning året rundt; du skal derfor være klar til at være en del af dette. Vi har dag-/døgnvagter, eftermiddag-/aftenvagter og sovevagter, man skal kunne deltage i alle typer af vagter.
STU i Næstved er organisatorisk forankret i Center for Socialpsykiatri.
Om dig
- Du har en pædagogisk uddannelse.
- Du har erfaring fra specialområdet og viden om psykosociale problemstillinger og udviklingsforstyrrelser.
- Du er god til dokumentation.
- Du er positiv og besidder humoristisk sans.
- Du er nærværende, empatisk og etisk funderet.
- Du har overblik og et roligt temperament.
- Du er interesseret og nysgerrig på ny viden.
- Du har gode samarbejdsevner og erfaring med teamsamarbejde.
Du får
Vi tilbyder et spændende selvstændigt job med mulighed for at bruge alle dine kompetencer i løbet af en arbejdsdag. Vi er en virksomhed, der vægter en høj grad af faglighed blandt medarbejdere. Vi har stor fleksibilitet i jobbet og tilstræber størst mulig professionalisme og kvalitet i opgaveløsningen.
Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.
Du han se job- og personprofil for stillingen her.
Løn- og ansættelsesvilkår: sker efter efter gældende overenskomst, indgået mellem KL og BUPL
Tiltrædelse: Den 1. december 2023 eller snarest.
Arbejdstid pr. uge: Stillingen er på 32 - 37 timer ugentligt.
Vil du vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingslederleder Liv Christensen, tlf. 29478926
Læs mere om STU på www.stuinaestved.dk
Ansøgningsfrist: Den 19. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes: Forventeligt i uge 47 og 48, 2023.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Grimstrupvej 101 A, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912493