BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at bruge din erfaring med ledelse og logistik? Kan du inddrage og motivere dine medarbejdere, og skabe et arbejdsmiljø med retning og sikker fremdrift? Så er det måske dig, som vi søger til stillingen som driftsansvarlig på affaldsområdet i Næstved Kommune. Her vil du indgå i en dagligdag med fokus på en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Næstved Kommune var blandt de første kommuner til at indføre sortering af 10 fraktioner i 2021, og kommunens politiske vision er, at vi skal være førende inden for bæredygtighed. Med over 85.0000 borgere, og titlen som Region Sjællands næststørste kommune, har vi fokus på at skabe gode, grønne løsninger til gavn for vores borgere. Vi har et højt serviceniveau overfor borgere, virksomheder og kommunale institutioner, der indgår som en vigtig del af vores driftsopgaver.
Fra årsskiftet 2024 starter en ny renovatør med indsamling af affald i Næstved Kommune i en 8-årig kontrakt. Derudover skal affaldsområdet selskabsgøres: i første omgang gælder det forbrændingsanlæg og efterfølgende de kommunale affaldsydelser, der skal udskilles fra kommunen. Næstved Kommune er i gang med en politisk proces til selskabsgørelse af affaldsydelserne, og vi forventer, at du kan være en aktiv del af dette forløb.
Om stillingen
Vi søger en faglig leder, der kan have mange bolde i luften, og som arbejder for at skabe de bedste og mest helhedsorienterede løsninger til glæde for borgere og medarbejdere i Næstved Kommune.
Affaldsafdelingen består af 7 medarbejdere, som til dagligt varetager borgerhenvendelser, myndighedsopgaver, kontraktstyring og lovgivning på affaldsområdet. Teamet er en del af Center for Teknik og Miljø. Du vil til daglig få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Økonomi-, budget-, og kontraktstyring
- Dagligt overblik over affaldsindsamlingen
- Indkøbs- og udbudsaktiviteter
- At sikre en god trivsel og samarbejde i teamet
- At deltage i strategiarbejde i forbindelse med nye planer og regulativer
- Projektopgaver f.eks. selskabsgørelse af affaldsområdet
- Faglig sparring af teamets kollegaer og med teamleder for Klima, Miljø og Affald
- At sikre overholdelse af gældende lovgivning på affaldsområdet
Om dig
Som driftsansvarlig får du en bred berøringsflade, og derfor forestiller vi os, at du har erfaring med driftsledelse. Du er med til at sikre en god trivsel og dialog med samarbejdspartnere og renovatør, og kan træffe beslutninger (lette som svære).
Derudover ser vi gerne, at du
- har en relevant faglig baggrund – gerne fra affaldsområdet
- har økonomisk tæft, og trives med ansvar – du får sammen med vores økonomiafdeling ansvaret for et stort budget, hvor du gennem effektiv drift bidrager til at affaldsområdet er veldrevet
- har stor erfaring med at arbejde i Excel, og kan forvandle metadata og tabeller til brugbar information
- har kendskab til Renoweb
- er en innovativ holdspiller, der evner at tænke strategisk og taktisk
- kan lytte og kommunikere i øjenhøjde med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
Relevante uddannelsesbeviser skal vedlægges din ansøgning og CV.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med baggrund i kvalifikationer og relevant erfaring.
Tiltrædelse den 1. marts 2024.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte Teamleder Jette Jungsberg på telefon 2015 0615.
Ansøgningsfrist er torsdag den 18. januar 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 24. januar 2024 og eventuelt 2. samtaler fredag den 26. januar 2024.
Du vil få arbejdssted i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Der er mulighed for at arbejde hjemme.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962917