Du har nu en unik mulighed for at søge en stilling som sygeplejerske på Solgaven.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for den grundlæggende og forebyggende sygepleje, og vil du være med til at gøre en god forskel i beboernes hverdag, så har Solgaven brug for dig.

Stabil og meget erfaren personalegruppe søger ny kollega og sparringspartner. 
Vi arbejder dagligt med det mål at sikre, at de beboere, der bor på Solgaven, oplever en så god dag som mulig; du blive en stor del af dette, idet du vil være en naturlig del af beboernes hverdag. Beboerne har alle et synshandicap og derudover brug for støtte/hjælp til praktiske gøremål og personlig pleje. Gennemsnitsalderen er høj, så du skal brænde for det geriatriske felt.

Vi har pt. fokus på triagering, medarbejderkompetencer og Hjemlighed.

Vi er i øjeblikket i gang med en omstrukturering som betyder at de nuværende tre teams bliver til 4 teams. Omstruktureringen vil træde i kraft 1. september 2024.

Der vil til hvert team være tilknyttet en sygeplejerske, det betyder at vi nu opruster med yderligere en sygeplejerske.

Solgaven, søger pr. 1. juni 2024 en basis sygeplejerske op til 37 timer pr. uge, timetal efter aftale. Weekendarbejde hver 3. uge, på sigt vil der være mulighed for weekendvagt hver 4. weekend. Du vil få et 12 ugers rul, hvor der vil være enkelte vagter hvor du vil være til stede i nogle timer i aftenvagten. Du vil have indflydelse på hvordan timerne i aftenvagten vil være planlagt.

Der kan forekomme enkelte aften/nattevagter over året.

Præsentation af virksomheden: 
Solgaven er specialplejeboliger for synshandicappede borgere med et plejebehov. Solgaven er en selvejende institution, der har drift-overenskomst med Næstved Kommune. Solgaven har landsdækkende funktion og her bor 65 beboere. Herudover er der åbent for daggæster i perioden mandag til fredag.
Solgaven har eget køkken, aktivitetsområde, vaskeri og rengøringspersonale til rengøring, også i boligdelen.
Solgaven er pt. delt op i 3 plejeområder. Område A og B, hvor der bor synshandicappede med plejebehov og område C, hvor der bor synshandicappede, som også har demens eller andre specialiserede plejebehov. Solgaven har fokus på hjemlighed og inddragelse. Vi arbejder efter Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område.

Det er vigtigt for os at samarbejde med frivillige, hvilket betyder, at beboerne har mulighed for flere oplevelser. Ligeledes har vi en række festlige traditioner og beboerferie i sommerhalvåret for udvalgte beboere og personale

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion til specialet og opgaverne.
  • Indflydelse på eget arbejdsindhold.
  • Engagerede, fleksible og ansvarsfulde kolleger.
  • En ledelse der arbejder med en anerkendende tilgang og som er åben over for nye ideer og initiativer. 
  • Medindflydelse på Solgavens udvikling.

Vi forventer

  • At du har interesse i den grundlæggende og forebyggende sygepleje.
  • At du i forhold til det sygeplejefaglige arbejde er fleksibel.
  • At du kan tage det sygeplejefaglige ansvar og den sygeplejefaglige ledelse i området.
  • At du har mod på at undervise andre medarbejdergrupper i forhold til ny viden og nye kompetencer. 
  • At du har lyst til at udvikle, lede og sikre sygepleje samt at lære og anvende specialet i hverdagen.
  • At du er lyttende, omsorgsfuld og udviser respekt for de mennesker, som du omgås.
  • Du ser plejen som en naturlig del af hverdagen, hvor du er med til at give den enkelte beboer en god dag, og virker som sparringspartner for kolleger.
  • At du udviser ansvar, tager initiativ og har en positiv imødekommende tilgang til dit arbejde. 
  • Du har en god måde at kommunikere på, har tålmodighed og er medskaber for det gode samarbejde - både i forhold til beboere, pårørende og personale.
  • Du kan være sparringspartner i at sikre en god kvalitativ dokumentation i fagsystemet.
  • Du har interesse og erfaring i at bruge IT.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den Forhandlingsberettigede organisation. 

Tiltrædelse den 1. juni 2024.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan du få ved at kontakte afdelingsleder og souschef Lise Andersen 5588 2405 eller afdelingsleder Bo Petersen 5588 2404.

Ansøgningsfristen fredag den 26. april 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 29. april fra kl. 12. 

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Flagspættevej 1, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030781

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet