Efterlyst mand anholdt i Næstved

dato

Mandag klokken 15.10 anholdt politiet en 28-årig mand i Næstved. Den 28-årige har været efterlyst i forbindelse med en voldsepisode, der fandt sted den 31. oktober i Slagelse, hvor en 25-årig kvinde blev overfaldet af sin ekskæreste. Kvinden blev sparket og slået, mens gerningsmanden forsøgte at få hende ud af den bil, hun sad i.

Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved tirsdag, hvor han er sigtet for røveri, for ulovlig frihedsberøvelse og for vold. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi