BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren kontorfunktionær til retsafdelingen ved Retten i Næstved
Er du effektiv og har overblik, og vil du bidrage til, at vores retssager gennemføres hurtigt og korrekt?
Retsafdelingen søger en ny kollega der med gode faglige, personlige og sociale kompetencer kan bidrage til at løse spændende opgaver på straffesagsområdet.
Jobbet er placeret i Team 2, der varetager sagsbehandlingen af straffesager og forestår kontakten med rettens brugere og professionelle parter.
Afdelingen er sekretariat for rettens jurister og ledes af en funktionschef og en afdelingsleder. Afdelingen består af i alt 18 kontormedarbejdere og en stud.jur., og er opdelt i teams. De enkelte teams har i det daglige en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen.
Vi arbejder løbende med effektivisering af arbejdsgange, og alle bidrager i fællesskab til godt humør og trivsel i afdelingen.
Om jobbet
Du kommer som medarbejder i et sagsbehandlingsteam til at indgå i alle dele af sagsbehandlingen, herunder som protokolfører i retten under større hovedforhandlinger i straffesager. Du vil få et løbende og tæt samarbejde med afdelingens jurister. Det er vigtigt, at du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring og sparring.
Vi stræber efter, at alle i afdelingen kan løse forskellige typer opgaver, så vi kan hjælpe hinanden og sammen nå vores mål.
Du kan læse mere om retsafdelingens opgaver på domstol.dk under ”straffesag” og ”civil sag”.
Vi tilbyder
- selvstændig sagsbehandling
- spændende og varieret arbejde
- tæt samarbejde med rettens jurister
- kontakt med samarbejdspartnere
- efteruddannelse inden for straffesagsområdet og det civile sagsområde
- et godt arbejdsmiljø blandt gode kolleger
- mulighed for at sætte præg på vores organisation og arbejdsgange
Retten i Næstved består af ca. 50 kontorfunktionærer, vagter og servicefunktionærer, samt 20 jurister. Vi bor på den gamle gardehusarkaserne. Bussen standser lige udenfor, og vi har fine parkeringsforhold, hvis du er i bil. Hvis du cykler, har vi gode badeforhold. Vi har en velfungerende personaleforening, der arrangerer aktiviteter efter arbejdstid i løbet af året.
Vi forventer af dig, at du:
- er kontoruddannet og har erfaring med selvstændigt arbejde
- er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- kan indgå i et travlt team med ansvar og godt humør
- kan optræde venligt og myndigt, også når du møder borgere i pressede situationer
- kan engagere dig og lære nyt
- har flair og interesse for IT
- er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til en god trivsel
Det er desuden vigtigt, at du deler vores værdier om høj kvalitet og effektivitet, for selv om vi har travlt, skal brugerne kunne stole på, at vores arbejde er rigtigt udført.
Løn- og ansættelsesvilkår
Jobbet er med tiltrædelse snarest muligt.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.
Vi indplacerer dig som kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.
Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 30.622,25 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse vil den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 35.215,58 kr. pr. måned inkl. 15 % pension.
Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janne Jensen på telefon 99 68 52 00 eller mail janjen@domstol.dk
Du kan læse mere om vores arbejdsplads på https://domstol.dk/naestved/
Ansøgning
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.
Du må i din ansøgning meget gerne fortælle os, om du foretrækker at arbejde med opgaver inden for berammelse eller sagsbehandling.
Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.
Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest den 1. november 2024.
Vi indhenter med dit samtykke straffeattest.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler i uge 46.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Retten i Næstved, Gardehusarvej , 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125524