Erfaren økonomikonsulent til Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som vores nye økonomikonsulent, får du en unik mulighed for at praktisere økonomistyring i en organisation, hvor du er tæt på virkeligheden på et af Region Sjællands fire akutsygehuse.

Med primær ansættelsessted i Slagelse vil du træde ind i en rolle, hvor du skal agere som både controller og konsulent. Du vil i dit arbejde beskæftige dig med controlling af en række af afdelingers driftsbudgetter, hvor du, som sygehusledelsens forlængede arm, skal sikre overholdelse af budgetter og i en konsulterende rolle bidrage til at skabe mest mulig sundhed for pengene i samarbejde med afdelingerne.

Hvorfor søge hos os?
Du vil træde ind i en Økonomi- og Planlægningsafdeling, bestående af 14 personer, som udfører opgaver indenfor data, planlægning, klinisk registrering og økonomi. Her vil du blive forankret i det team, der beskæftiger sig med økonomi. Afdelingen er præget af en travl hverdag med mange deadlines og sideløbende processer, men der er altid plads til, at den høje faglighed suppleres af et kollegialt sammenhold præget af humor og godt humør. Du møder en leder, som er inddragende og lyttende. Vi tilbyder mulighed for fleksibilitet i planlægning af arbejdstid og hjemmearbejde.

Krav til ansøgere
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og har erfaring fra arbejde som økonomikonsulent. Arbejdet kræver, at du som person er vedholdende, modig og initiativrig.
I jobbet vil du skulle anvende en række IT værktøjer, og vi ser derfor gerne, at du har flair og interesse for IT.
Dit arbejde foregår ikke kun bag et skrivebord, du skal også opbygge en tillids- og dialogbaseret samarbejdsrelation til vores afdelingsledelser og sygehusledelse. Du skal kunne omsætte økonomi til forståelig kommunikation både mundtligt og skriftligt.

Yderligere oplysninger
Vi ser gerne vores kommende samarbejde starte den 1. januar 2024 eller snarest muligt herefter.
Vi tilbyder ansættelse jf. gældende overenskomst med relevant faglige organisation, og den erfaring du bringer med.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 17. november 2023.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler afholdes den 21. november og eventuel anden samtale den 24. november.

Du er velkommen til at kontakte Økonomi- og Planlægningschef Thomas Harfot på tlf.nr. 2173 7334 eller på mail thar@regionsjaelland.dk for en nærmere uddybning af stillingen.

Du bedes uploade din motiverede ansøgning, cv og relevante eksamensbeviser på nedenstående link.

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936673

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet