Ergoterapeut søges til rehabiliteringsforløb i Næstved - Vær med til at styrke ældre borgere og skabe selvstændighed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for, sammen med dedikerede kolleger, at gennemføre strukturerede rehabiliteringsforløb, hos borgere der første gang henvender sig til os for hjælp?

Ser du det som en faglig udfordring at støtte primært ældre borgere i at genfinde og vedligeholde deres færdigheder, så de fortsat kan leve et selvstændigt og værdigt liv?

Vil du bidrage til den kommende omstilling i vores organisation mod små faste teams, hvor borgercentreret omsorg og målrettet kompetenceudvikling er i fokus?

Kan du sætte ved ovennævnte punkter - så er du måske vores nye ergoterapeut!

 

Vi søger en ergoterapeut til vores udeteam, der primært kommer hos borgere, der bor i centrum af Næstved. 

Du vil blive en del af et fagligt stærkt og solidt tværfagligt team. Dette team består af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt sygeplejersker, hvor både borgere og personale nyder godt af de mange fagligheder. Teamet holder til på Munkebo, Farimagsvej 52-54.

Dit bidrag til den samlede opgaveløsning vil primært være at varetage træningsforløb efter Sundhedslovens §140, træning efter Servicelovens § 86 og §83a samt vurdere behov for lettere hjælpemidler. 

Alle forløb sker i borgers eget hjem og har primært fokus på ADL funktioner og aktiviteter i hjemmet. 

Om dig

  • du er faglig dygtig, stabil, energisk og robust; kombineret med et smittende godt humør, 
  • du bidrager i den samlede indsats hos borgerne, hvor du bruger dine særlige ergoterapeutfagligheder,
  • du er god til at se borgerens ressourcer, og sammen med teamet følge op på de muligheder, der viser sig,
  • du evner at arbejde selvstændigt, og kan tilrettelægge og udføre strukturerede rehabiliteringsforløb,
  • du har lyst til tværprofessionelt samarbejde, og kan både tænke i helheder og på tværs,
  • du har erfaring med FSIII og gerne IT-systemet Nexus, men er ikke et krav,
  • det vil være en fordel, at du har kørekort til bil, en del kørsel vil foregå på vores elcykler, men skal du til borgere på landet, vil der være firmabil til rådighed i arbejdstiden.

Vi tilbyder

  • Som ny medarbejder vil du modtage grundig introduktion til organisationen og dine kommende arbejdsopgaver. 
  • Du vil få tildelt en mentor, der vil bidrage til, at du hurtigt vil opleve dig som en del af holdet. 
  • Du skal deltage både i tværfaglige og monofaglige møder.
  • Vi har frugtordning, salatbar, gode rabatordninger via personaleforeningen; samt mulighed for at leje feriehuse via Feriefonden

Løn og ansættelsesvilkår

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som for eksempel overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

For tiden arbejder man primært i dagvagt på hverdage, men hvis borgernes behov kræver det, kan der, i begrænset omfang, blive tale om aften- og weekend arbejde. 

Vil du vide mere, og eller har du lyst til at kigge forbi til en lille snak og få hilst på mulige fremtidige kolleger så kontakt Distriktschef Birgitte Ettrup på tlf.: 2020 3414

Du kan også læse mere på vores hjemmeside: www.distriktoest.dk

Arbejdstid: 37 timer ugentligt (ugentligt timetal er til forhandling). 

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler: Indkaldes løbende eller snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningsfrist: 23. august 2024.

Vi gør opmærksom på at der i Næstved Kommune er røgfri arbejdstid.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Farimagsvej 52 - 54, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097880

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet