Faglig Koordinator søges til en masse skønne børn og gode kollegaer i Møllehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du pædagog og samtidig har flair og interesse for administrativt arbejde?

Vil du være med til at sætte retning og holde en masse bolde i luften, og sikre at de alle falder ned de rigtige steder?

Brænder du for specialområdet og arbejdet med børn?

Så kan du blive vores nye kollega.

Om jobbet

Vi søger en uddannet pædagog eller med pædagogisk erfaring til en Faglig Koordinatorfunktion til Møllehuset som er Næstved Kommunes aflastningstilbud til familier med børn og unge i alderen 0-18 år med vidtgående fysiske, psykiske og kognitive handicaps – herunder autismespektrumsforstyrrelser.                

Møllehuset tilbyder aflastning til pt. 38 skønne børn, som har aflastning på forskellige dage i løbet af ugen, og tilbuddet kan rumme 12 børn ad gangen. Møllehuset er opdelt i to teams – Papegøje og Giraf – men personalet arbejder tæt sammen i de to teams med afsæt i en fælles faglig tilgang til arbejdet med børnene. Koordinatorstillingen er på Giraf, hvor der er 19 børn med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser herunder epilepsi og sondeernæring.

Vi arbejder ud fra en værdibaseret og anerkendende tilgang med udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og rolige rammer for børnene med fokus på dannelse af relationer.

I Møllehuset er vi professionelt passionerede. Vi brænder for det vi gør, og vi er gode til det. 

Den Faglige Koordinatorfunktion har en særlig opgave i forhold til:

  • Faglig sparring til kollegaer/medarbejdere. Være orienteret omkring modsat weekendbørn og kollegaer. Tage vagter på modsat weekend fra tid til anden i forhold til sparring/vidensdeling og sikring af pædagogisk retning og aftaler.
  • Deltage i statusmøder / netværksmøder – hvor det er relevant. Aftales individuelt med kontaktpersonerne.
  • Medvirke til kvalitetssikring af det skriftlige arbejde i journalsystemet Nexus, udarbejdelse af og opfølgning på statusbeskrivelser, pædagogiske handleplaner i samarbejde med kontaktpersoner og afdelingsleder.
  • Ansvar for tilrettelæggelse af vagtplan incl. ferie. Trimme og vedligeholde vagtplanen.
  • Ansvar for tilrettelæggelse af børneplaner incl. ferie og ekstraaflastning. Koordinering og samarbejde med kollegaer, forældre og sagsbehandlere om dette.
  • Ansætte vikarer i samarbejde med anden koordinator.
  • Planlægge introvagter, evaluere opstart og gennemgå og sikre at log-bøger udfyldes.

 

 

Vi håber at du

 

 

  • Er uddannet pædagog eller har erfaring indenfor specialområdet.
  • Kan arbejde selvstændigt og er udviklingsorienteret.
  • Er faglig kompetent og en aktiv aktør i et forpligtende tværfagligt samarbejde.
  • Er reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
  • Har flair for IT og tal.
  • Har erfaring med skriftlig dokumentationspraksis.
  • Ser forældre som en vigtig ressource i arbejdet med børnene.
  • Trives med at have mange bolde i luften.

 

 

Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde

 

 

Som ny kollega bliver du en del af et tværfagligt team af socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. Forventningen til dig er, at du med din faglige viden, erfaring og nysgerrighed bidrager til at sikre kvalitet i løsningen af kerneopgaven, i et samspil mellem den sundhedsfaglige og den socialpædagogiske virkelighed.  

Derudover vil du få et tæt samarbejde med en koordinatorkollega samt afdelingslederen, hvor der er faste møder og sparring 1 gang om ugen.

 

 

 

Vi tilbyder en arbejdsplads 

  • Hvor samarbejde, arbejdsglæde og værdsættende kommunikation er grundlæggende værdier.
  • Med høj faglighed, medindflydelse og anerkendende/ værdibaseret tilgang til arbejdet.
  • Med spændende og faglige udfordringer i samspil med en skøn og mangfoldig børnegruppe. 
  • Hvor man som personalegruppe har fast supervision hver måned.
  • Som er energisk, humørfyldt og med fagligt funderede kollegaer.
  • Hvor der er fokus på arbejdsmiljøet, og hvor hjælpen kun er en håndsrækning væk.
  • Med mulighed for at få stor medindflydelse og medansvar for fortsat udvikling af den pædagogiske praksis men også i forhold til udvikling af Møllehuset.

 

 

Hvem er vi?

Møllehuset er én ud af 4 afdelinger i Hollænderhusene, som er Næstved kommunes døgntilbud til børn og unge i alderen 0 – 18 år med vidtgående psykiske og/eller fysiske handicap. 

 

 

Målgruppe

Møllehuset har børn med en bred vifte af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 

Foruden bl.a. autismespektrumsforstyrrelser, ADHD, Downs Syndrom og psykomotoriske udfordringer, kan børnene også have multiple funktionsnedsættelser, og kan derfor have brug for hjælp til alle personlige og dagligdags gøremål.

Børnene har ofte kommunikative vanskeligheder, som afhjælpes ved visuel og verbal støtte og guidning herunder piktogrammer og tegn til tale. Af metoder bruger vi low arousal, neuroaffektiv udviklingspsykologi, sanseintegration og zonen for nærmeste udvikling.

 

Vi tilbyder dig

Koordinatortiden ligger på hverdage i dagtimerne. 2 x om måneden vil der ligge koodinatortimer skiftevis lørdag eller søndag, så du får mulighed for at møde alle ansatte og børn.

Vi arbejder med fleksibel arbejdsplan, hvor du vil kunne få indflydelse på egen arbejdstid, og hvor der er mulighed for supplerende timer.

 

Relevant uddannelsesbevis vedhæftes.

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår: Sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse: Tiltrædelse den 1. februar eller 1. marts 2024.

Arbejdstid pr. uge: 32 timer.

Ansøgningsfrist: Den 29. januar 2024.

Beliggenhed: Troensevej 25, 4700 Næstved.

Ansættelsessamtaler afholdes: Løbende.

Vil du vide mere: Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder i Møllehuset Mette Justesen på telefon 24247108 eller Faglig Koordinator Anette Paltoft på tlf. 21226276.

Se evt. mere på vores hjemmeside www.hollaenderhusene.dk

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Troensevej 27, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969184

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet