Nyheden er fra Fladså Håndbold
Foredrag
Mit livs kamp – på og udenfor banen
Daniel Svensson stiller i sit foredrag skarpt på de ti problemfyldte måneder, hvor han frem til foråret 2013 fightede en intens kamp med lymfekræften – en kamp, som han endte med at gå så lykkeligt ud af, at han et halvt år senere kunne genoptage sin topkarriere hos Skjern Håndbold. I 2016 gentog historien sig og Daniel fik igen konstateret lymfekræft, som han efter endt behandlingsforløb igen overvandt.
Den kendte håndboldspiller fortæller om den dag, da han under en træningstime i et fitnesscenter opdagede en bule på halsen, og om hvordan han et par uger senere måtte opgive at gennemføre intervaltræningen i sin daværende tyske klub.
Undervejs sætter Daniel Svensson fokus på chokket, da lægens ord brat satte hans sportskarriere og liv på standby – på nedturen, der fulgte, på den svære tid under det uafklarede sygdoms- og behandlingsforløb, på håbet, tvivlen samt på øjeblikket, da han fik grønt lys til at begynde kampen tilbage.
Det vil glæder os rigtig meget hvis nogle af jer har lyst til at deltage i foredraget :-)
Hvis i har nogle spørgsmål til det udsendte eller selve arrangementet er i naturligvis meget velkommen til at kontakte mig.
RIGTIG GOD WEEKEND
Hilsen
Rikke Engelund
Formand
Kræftens Bekæmpelse Lokalforening Næstved