Natten til søndag optrådte en 22-årig mand temmelig højtråbende i Grønnegade i Næstved. Han forsøgte at komme ind på et værtshus, men blev i stedet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den 22-årige blev anholdt klokken 1.58 og transporteret til banegården i Næstved, hvor han blev sat i en taxa hjem. Han står til en bøde på 1.500 kroner for sin opførsel.