BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Holmegaardskolen er en dejlig skole, fyldt med skønne elever og engagerede medarbejdere. Vi bygger på de tre værdier: Faglighed, glæde og traditioner og igennem skoleåret skabes muligheder for, at elever såvel som medarbejdere kan mødes i fællesskaber på tværs af afdelinger og årgange – med fokus på at lære og være sammen for at udnytte potentialet i hinandens kompetencer.
Holmegaardskolen er en skole fordelt på to matrikler: En i Fensmark og en i Toksværd med ca. 850 elever i alt.
Lederen af specialområdet skal, sammen med den øvrige skoleledelse, stå i spidsen for skolens udvikling og drift. Vi ønsker en leder der brænder for arbejdet med elever med særlige behov, og ledelse af medarbejdere indenfor dette område.
Den nye leder bliver en del af skolens ledelses- og administrationsteam, et team som er relativt ny, meget velfungerende og funderet på hjælpsomhed og tillid.
I vores 7 specialklasser – heraf 4 behandlingsklasser, har vi i alt 75 elever fra 0.-9. klasse. Derudover har vi visiterede elever i Co-teaching klasser og elever, der er visiteret i eksterne tilbud.
Vores nye ledelseskollega skal sammen med fælles kommunalt netværk, egne lederkollegaer, vores administrative team og medarbejderne stå for udvikling af vores specialtilbud samt visitation og revisitation af elever, og den daglige drift.
I vores specialklasser tager vi afsæt i den enkelte elevs udgangspunkt og arbejder med elevens udviklingspotentialer. Det betyder, at vi kontinuerligt har øje for, at vores børn er i udviklende læringsfællesskaber. Vi arbejder i hverdagen med at skabe genkendelige strukturer for eleverne, har tæt samarbejde med forældrene og et tillidsfuldt kollegialt samarbejde.
Alle medarbejdere i specialklasserne modtager supervision af psykolog, en gang om måneden. I vores behandlingsklasser har vi derudover behandlingskonferencer.
Vi tilbyder:
- Plads i et positivt og engageret ledelsesteam, med en dygtig og nærværende administration
- Engagerede, dygtige og samarbejdsvillige medarbejdere både pædagoger og lærere
- Faglige udfordringer og mulighed for at gøre en forskel
- Et velfunderet specialklassespor, der hviler på et godt fundament
- En dejlig skole, hvor vi er vant til at inddrage lokalsamfundet, vores skønne omgivelser og forældre i samarbejdet.
Vi ønsker:
- En leder med erfaring fra specialområdet og relevant uddannelse
- En leder, som tør tænke ud af boksen i samarbejde med medarbejderne, for at skabe udvikling med blik for at få budget og drift til at hænge sammen
- En leder som er synlig, nærværende, dygtig til at kommunikere og vægter dialog i samarbejdet både med medarbejdere, forældre og andre interessenter
- En leder med et anerkendende menneskesyn, som kan se ressourcer i alle
- En leder der har struktur, kan bevare overblik og tør uddelegere opgaver
Arbejdsstedet for lederen af specialområdet er som udgangspunkt på afdeling Fensmark, men transport til afdeling Toksværd og i forbindelse med visiteringer skal forventes.
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF.
Tiltrædelse: Oktober 2023
Arbejdstid: Fuld tid.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist søndag d. 13. august,
Samtaler: 1. samtale afholdes torsdag d. 17. august, 2. samtale afholdes torsdag d. 24. august
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Lone Christoffersen på 2545 1083 eller skoleleder Stine Andersen på 4023 0931
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Villavej 2, Fensmark, 4684 Holmegaard
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://naestved.career.emply.com/ad/holmegaardskolen-soger-dygtig-og-dialogbaseret-leder-af-specialomradet/w4zi0b/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5862079