IT- og Digitaliseringsambassadører

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du til digital udvikling og teknologisk understøttelse?
Og brænder du for kommunal digitalisering?
Så er du måske en af vores kommende IT- og Digitaliseringsambassadører?

Stillingen
Næstved Kommune søger tre passionerede og visionære IT- og Digitaliseringsambassadører, der kan gå forrest i vores digitale transformationsrejse. Næstved Kommune ønsker fortsat at være en af bannerførerne inden for digitalisering i Danmark, og du har nu chancen for at blive en del af dette ambitiøse og kompetente team.

Dine primære opgaver og ansvarsområder vil omfatte

  • ledelse og implementering af avancerede digitaliseringsprojekter i organisationen.
  • udvikling af digitale løsninger og strategier, der understøtter kommunens kerneopgaver.
  • at være ambassadør for digital innovation og kompetenceudvikling på tværs af organisationen.
  • samarbejde med interne og eksterne partnere samt andre kommuner for at fremme digitaliseringen.

Vi forventer, at du

  • har en passion for digitalisering og teknologi, med evnen til at forstå og implementere nye digitale trends.
  • har erfaring med projektledelse inden for IT og digitalisering.
  • er en stærk kommunikator og kan inspirere og motivere ledere og kolleger.
  • har en analytisk tilgang og kan identificere effektive løsninger til komplekse udfordringer.
  • er en god kollega og har let til smil og grin.

Vi drømmer om, at du har erfaring med et eller flere fagområder:

  • Omsorgsområdet
  • Velfærdsteknologi
  • Arbejdsmarkedsområdet
  • Det tekniske område
  • Den tekniske side af den fælleskommunale infrastruktur (FKI)
  • Rollen som KOMBIT programleder
  • Rollen som KITOS systemejer

Vi tilbyder

  • en central rolle i Næstved Kommunes digitale transformationsproces.
  • mulighed for at arbejde med innovative og banebrydende projekter.
  • et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling.

Du vil møde ind til en spændende stilling, der er placeret i Center for Koncernservice, hvor der er ca. 100 medarbejdere. Mere specifik i Team IT & Digitalisering, som pt.  består af ca. 30 medarbejdere, der arbejder med traditionelle IT-driftsopgaver, servicedesk og support af brugerne, databeskyttelse, leverandørstyring, systemforvaltning, digitalisering og ledelse af implementeringsprojekter. Du vil blive en del af delteamet som arbejder med digitalisering, controlling og projekter. Delteamet består indtil videre af seks medarbejdere, hvor du vil arbejde sammen med nogle engagerede og ambitiøse kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø.

Hos os er en it- og digitaliseringsambassadør en digitaliseringskonsulent der tager ansvar for den digitale udvikling på et eller flere bestemte fagområder. Du vil udover at være digitaliseringskonsulent også få drifts- og udviklingsansvaret for et bestemt fagområde fx digital post, IoT, RPA eller lign.

Vi sidder i åbent kontorlandskab i nyrenoverede lyse lokaler i kommunens største administrationshus hvor der bl.a. er kantine. Der er ca. én km til Næstved Station.

Derudover tilbyder vi dig

  • et spændende job i en stabil organisation, med gode personalevilkår og fokus på personlig udvikling.
  • gode og fleksible arbejdsforhold i strukturerede rammer, herunder blandt andet fast hjemmearbejde om fredagen.
  • selvstændige og spændende arbejdsopgaver og masser af udfordringer.
  • supervision og en særdeles fleksibel arbejdsplads.
  • en værdibaseret organisation midt i en spændende udvikling.

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Straffeattest skal fremvises på forlangende og du kan forvente at vi beder om at indhente en børneattest med dit samtykke.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2024. Er du ledig kan det komme på tale at du starter før.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte It- og Digitaliseringschef Lars Borg på telefon 2115 2674 på hverdage mellem kl. 08.30 og 09.00.

Ansøgningsfrist er torsdag den 29. februar 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 11. marts 2024 og eventuelt 2. samtaler tirsdag den 19. marts 2024.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993453

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet