Klinisk specialist i sygepleje søges til vores lungemedicinske sengeafsnit på SUH, Næstved

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Klinisk specialist i sygepleje søges til vores lungemedicinske sengeafsnit på SUH, Næstved.

Nøgleord; Forskning, udvikling, sygepleje, rollemodel, undervisning, målrettethed, strategi, kvalitet, facilitering og faglighed.

Vi er en afdeling med meget høj faglighed, dygtige dedikerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, en synlig ledelse og dygtige tværfaglige samarbejdspartnere. Vi er alle mennesker, der gerne vil mennesker - det være sig både patienterne og hinanden.

På vores lungemedicinske afsnit i Næstved, arbejder vi med at styrke sygeplejens faglighed, med afsæt i vores Strategi for sygepleje Job og uddannelse i Medicinsk Afdeling - Sjællands Universitetshospital (sjaellandsuniversitetshospital.dk). Vi ønsker at sikre målrettet og strategisk udvikling af det sygeplejefaglige vidensgrundlag og kvalitet, ud fra Fundamentals of Care rammen. Vi vil sikre patienter og deres pårørende den bedste pleje og behandling.

Den kliniske specialist skal bidrage til at styrke afsnittets kliniske kompetencer, faglige ledelse, uddannelse, samt forskning og udvikling inden for sygeplejen til den medicinske patient.

I din ansættelse som klinisk specialist på vores lungemedicinske afsnit, vil dit fokus være ud fra ovenstående mål, at binde sygeplejen i det lungemedicinske speciale sammen fagligt og udviklingsmæssigt.

Hvem er vi?

Lungemedicinsk afsnit i Næstved er en del af Sjællands Universitetshospital, Medicinsk afdeling, Roskilde. Lungespecialet har yderligere seks pladser i Roskilde, samt på hver matrikel ambulatorier der varetager opgaver indenfor underspecialerne; klassisk lungemedicin, infiltratudredning (cancer-udredning), astma og allergi, tuberkulose samt et diagnostisk center. Vi har almindelig ambulant funktion, men også to dagafsnit, hvor der udføres invasive undersøgelser i forbindelse med infiltratudredning.

Vi har både patienter indlagt i korte og lange indlæggelsesforløb, som vi i tæt samarbejde med vores læger, farmakonomer, lægesekretærer samt fysio- og ergoterapeuter, arbejder for at tilbyde den bedste pleje- og behandling.

I sengeafsnittet arbejder vi med flere udviklingsområder inden for lungemedicin, f.eks. patienttildelt sygepleje, specialiseret iltbehandling (NIV, highflow) og specialiseret sygepleje ved lungedræn. Vi har en sygeplejefaglig udviklingsgruppe (SFU), samt en sygeplejefaglig forskningsgruppe (SFF) på tværs af alle afsnit i Medicinsk afdeling. For tiden arbejder vi med følgende:

  • Implementering af Strategi for sygeplejen baseret på Fundamentals of Care, faglig sparring, samarbejde og udvikling på tværs af specialer
  • Sygeplejefaglig symposium i Medicinsk Afdeling en gang årligt
  • Etablering af et forskningsprogram i sygepleje til den medicinske patient, faciliteret af vores

Sygeplejefaglige forskningsleder.

Vi ser dig som et vigtigt fagligt omdrejningspunkt i sammenhængen mellem afsnittets plejepersonale og den udvikling og introduktion af både ny og kendt viden, som vi ønsker er grundlaget for sygeplejen i afdelingen. Du forventes derfor at kunne kombinere det kliniske arbejde med forsknings- og udviklingsopgaver efter nærmere aftale. Til daglig er du en del af et fagligt team bestående af afsnittets oversygeplejerske og sygeplejersken med specialistfunktion, som er forankret i afsnittet. Du bliver også del af det kliniske sygeplejespecialist netværk på tværs af Medicinsk Afdeling bestående af en sygeplejefaglig forskningsleder, samt de 7 kliniske specialister på tværs af alle vores afsnit.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske og gerne med lungemedicinsk erfaring, men det er ikke et krav
  • Du har relevant akademisk uddannelse på Kandidat niveau
  • Du er interesseret i at udvikle en stærk faglig profil som akademisk sygeplejerske
  • At du i samarbejde med afsnitsteamet indgår i den faglige ledelse af sygeplejen
  • Har gode relationelle, kommunikative og pædagogiske egenskaber og er i stand til at arbejde målrettet og brænder for forandrings-, vejlednings- og udviklingsprocesser
  • Arbejder målrettet på at sygepleje, kvalitet, forskning og udvikling skal komme patienterne til gode i klinisk praksis
  • Går til udfordringer med en positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har mod på at tænke og skabe nyt
  • Du har evnen til at motivere og opnå følgeskab
  • Er igangsætter, der selvstændigt initierer, koordinerer og understøtter udviklingstiltag og forandringsprocesser relateret til klinisk praksis.
  • Er fagligt opdateret og holder dig ajour med ny viden og forskning inden for det sygeplejefaglige felt

Vi tilbyder:

  • En fantastisk sengeafdeling, med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • En målrettet introduktion afhængig af dine kvalifikationer
  • At blive en del af et stærkt sygeplejefagligt team i lungemedicinsk afsnit
  • Tæt samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejerskerne i afsnittet
  • En ambitiøs sygeplejefaglig organisation med mange kompetente kollegaer
  • Netværk med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i Medicinsk afdeling
  • Deltagelse i Sjællands Universitets Hospital (SUH)s faglige netværk NUUF for kliniske specialister
  • Faglig og akademisk sparring på forsknings- og udviklingsprojekter
  • Muligheder for udvikling og styrkelse af din egen faglighed og profil

Ansættelse:

Organisatorisk vil din ansættelse være forankret i lungemedicinsk sengeafsnit i Næstved, med reference til oversygeplejersken – i et tæt samarbejde med chefsygeplejersken, som har det overordnede ansvar for stillingen og den sygeplejefaglige forskning og udvikling i afdelingen. Du skal påregne at der vil være nogle dage i hver måned, hvor du skal møde i Roskilde

Stillingen er på 37 timer med et reduceret antal vagter, som vi samarbejder omkring og der er skabt mulighed for udvikling og forskningsprojekter i afdelingen specifikt, og på tværs af Medicinsk Afdeling generelt. Det forventes, at du indgår i et weekendrul hver 6. weekend.

Om Medicinsk Afdeling:

Medicinsk afdeling, SUH Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.

Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.

Organisatorisk:

Medicinsk afdelingen består af 55 sengepladser fordelt på tre sengeafsnit på hhv. SUH Roskilde og Næstved sygehus, flere ambulatorier i tilknytning til specialerne, samt tre dialyseafsnit på henholdsvis SUH Roskilde, SUH Køge og Nykøbing Falster Sygehus.

Den styrende ambition er, at skabe de bedst mulige løsninger for patienten i tråd med SUH overordnede strategi ”Patienten er alt”. Det betyder, at patientinddragelse er en del af arbejdet med kvalitet og faglig udvikling. Vi mener, at det er med til at sikre den bedst tænkelige pleje og behandling til patienten.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Lotte Panton tlf. 93 57 69 64 eller på lmpa@regionsjaelland.dk

Chefsygeplejerske Stella Sandfeld tlf. 2212 6508 eller på stels@regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist d. 14. juni 2023. Samtaler forventes afholdt 19. juni 2023

Link til vores instagram:

Lungemedicinsk: @lungemedicinsksuh • Instagram-billeder og -videoer

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35045&linkref=12645&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet