Kompetent og kvik kontorelev – er det dig?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du pakke 500 eksamensbeviser, styre tallene i Excel, holde orden på karton, tusser og lamineringsark i kopirummet, tage imod henvendelser på telefon og i skranke om alt fra influenza til eksamensklager, holde overblik over raskmeldinger på ansatte – og meget meget mere med godt humør og overskud?

Så er det måske dig vi søger på Næstved Gymnasium og HF (NGH) til en kontorelevstilling med speciale i offentlig administration med start den 1. august 2024.

NGH er et af landets største gymnasier, og hos os vil du få en spændende og afvekslende hverdag, som rummer både personlig og faglig udvikling, men også rutinemæssige opgaver blandt kompetente, kvikke og kageglade kolleger.

Dit uddannelsesforløb
Gennem dine to år som elev på NGH vil du få et indholdsrigt og varieret uddannelsesforløb i flere forskellige teams. Du vil få mange udfordringer, og du er hele tiden blandt hjælpsomme kollegaer. Vi forventer, at en begrænset del af dit uddannelsesforløb vil være med arbejdssted på Stenhus Gymnasium i Holbæk, som er en del af vores administrationsfællesskab.

”At være kontorelev på NGH, er ikke bare en elevplads, men et sted som bidrager til faglighed og et godt fælleskab blandt kollegaer” fortæller nuværende kontorelev Jeanne.

Skolens administration
Administrationen er en livlig og central del af skolen, hvor du vil få kontakt med mange mennesker i din hverdag herunder bl.a. elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere.
I opgaveløsningen lægger vi stor vægt på samarbejde, vidensdeling og faglig sparring, hvilket er nødvendigt i en hverdag med mange varierende opgaver.

Kontorelev hos os
For at blive kontorelev på NGH skal du have bestået en af følgende uddannelser:

  • EUX Business (kontor)
  • HHX
  • HTX, STX eller HF suppleret med 5 ugers forløb til kontoruddannelse med specialer


Vi forventer samtidig at du:

  • Har gode danskkundskaber og er glad for tal
  • Har interesse for administrative opgaver og uddannelsessektoren
  • Er positiv, energisk og engageret
  • Tager et tydeligt ansvar og lægger energi i din egen læring
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i teams
  • Er udadvendt og serviceminded
  • Har situationsfornemmelse og er opmærksom på dine omgivelser


Om skolen
NGH er en stor skole med ca. 1350 elever og 170 ansatte. Skolen udbyder både STX og HF, hvor faglighed, fællesskab og et godt miljø både for ansatte og elever vægtes højt. NGH er en lokal skole med et globalt udsyn, og vi samarbejder med både lokale og internationale virksomheder og institutioner.

Løn og ansættelse
Vi indgår en 2-årig uddannelsesaftale, hvor arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit pr. uge tilrettelagt efter skolens feriekalender. Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Vil du vide mere
Læs mere om NGH på vores hjemmeside www.naestved-gym.dk, på Facebook og Instagram.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du skrive til administrationschef Martin Hansen; Martin.Hansen@naestved-gym.dk.

Ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser sendes på mail til: gymnasiet@naestved-gym.dk.
Titlen på mailen skal være: ”Kontorelev”.
NGH skal have modtaget din mail med din ansøgning senest tirsdag den 20. februar 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 10, 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Næstved Gymnasium og HF, Nygårdsvej, 4700 Næstved

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979623

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet