BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvem leder vi efter:
Vi leder efter en ny kollega, der som koordinerende sagsbehandler ønsker gøre en forskel for aktivitetsparate borgere over 30 år i Næstved Kommune, og som har lyst til en stilling på 15 timer om ugen med start 01.10.2024 og frem til 31.05.2025.
Som koordinerende sagsbehandler vil du have ansvar for en fast sagsstamme af borgere, som du afholder lovpligtige samtaler med, iværksætter indsats for og vejleder.
Borgerne i denne målgruppe har udfordringer ud over ledighed. Det er derfor vigtigt, at du arbejder helhedsorienteret, systematisk og empatisk med den enkelte.
I praksis betyder det, at du møder den enkelte borger i øjenhøjde og med nysgerrighed på de ressourcer og udfordringer, som borgeren har i sit liv. Det betyder også, at du skaber gennemsigtighed for borgeren i forhold til lovgivning og sassforløb, eksempelvis når du udfylder borgerens ”Min Plan” til samtalen sammen med borgeren.
Det betyder også, at du arbejder med helheden i indsatsen, så borgeren oplever en sammenhængskraft og et godt samarbejde mellem faggrupper i vores center, mellem centre i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere
Hvem kommer du til at arbejde sammen med:
I teamet møder du 8 sagsbehandlere og 8 personlige jobformidlere, som arbejder sammen i tre mindre teams, som består af både sagsbehandlere og personlige jobformidlere.
Vi tror på, at vi lykkes bedst når vi arbejder sammen, og at vi arbejder bedst sammen når vi sidder sammen.
Derfor kan du se frem til at indgå i et mindre team som du deler kontor med og som du vil kunne have din daglige sparring med.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling, både fælles og individuelt
- en hverdag med god kollegial sparring og godt humør
- et spændende job, hvor du gennem samtaler og systematisk sags arbejde har mulighed for at gøre en positiv forskel i borgernes liv
- en arbejdsplads, hvor vi vægter ordentlighed og værdig sagsbehandling højt
- fast sagssparring med faglig leder og faglig koordinator
- en hverdag i tværfaglige selvledende teams som arbejder ud fra værdierne ”tillid, helhed og dialog”
- en arbejdsplads med stort fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø, og hvor vi prioriterer medinddragelse og medindflydelse - bl.a. afholder vi ”medarbejdernes indflydelsesmøder” forud for et MED-udvalgsmøde
Vi forventer, at du
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler, eller at du er socialrådgiverstuderende og har været i praktik, hvor du har arbejdet med aktivitetsparate voksne over 30 år
- kan arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver
- har lyst til at give og modtage faglig sparring
- har en ressourcefokuseret og empatisk tilgang til borgerne
- finder det naturligt at arbejde helhedsorienteret og aktivt påtage dig rollen som koordinator i borgerens liv
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Faglig leder Sia Buggeskov på telefon 2348 4937
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået med HK/Kommunal eller DS
Tiltrædelse 01.10.2024
Arbejdstid pr. uge 15 timer
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 20. august 2024
Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt mandag den 26. august 2024
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Birkebjerg Allé 1, 1., 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089983