BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Næstved Bibliotek og Borgerservice arbejder vi for at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv. Dette gør vi via tre strategiske fokusområder.
Vi søger en kulturformidler der vil arbejde med fokusområdet læselyst og oplevelser i litteraturen. Opgaven består bl.a. i at planlægge og facilitere litterære arrangementer, workshops og vores festival Næver Tell – sammen med andre aktører, borgere og kolleger. Målet er, at folk via biblioteket får styrket deres litterære nysgerrighed. Vi leder særligt efter dig, der kan give læseoplevelser til unge f.eks. via guidet fælleslæsning eller andre former for litterære samtaler.
Vi tilbyder
En alsidig arbejdsplads, hvor du indgår i et fællesskab med 30 engagerede kolleger i afdeling bibliotek. Kolleger med mange forskellige uddannelser og erfaringer. Indenfor vores rammer har du sammen med kollegerne ansvar for og råderum til at skabe de bedste oplevelser for borgerne. Der er i hverdagen kort fra idé til handling.
Du kan forvente god faglig sparring, stor fleksibilitet og de bedst mulige rammer for at udføre dit arbejde. Udover vores fælles kontormiljø er der også mulighed for hjemmearbejdsdage, som aftales med din nærmeste leder. I vores organisation har vi fokus på inklusion og diversitet både blandt de ansatte og i vores tilbud til borgerne.
Næstved Bibliotek ligger tæt på stationen, og der er togforbindelser til hele Sjælland.
Vi forventer
At du har indgående viden både om den nye og den mere smalle litteratur, men også gerne fingeren på pulsen omkring de nyeste tendenser inden for kultur generelt. Du skal være en god formidler, der er bevidst om dine målgrupper.
Vi forventer desuden, at du
- er nysgerrig på borgernes perspektiver og samtidig kan fastholde det overordnede fokus
- er lyttende, opsøgende og kreativ
- kan arbejde med formidling via mange forskellige formater
- kan styrke bibliotekets formidling ved at inddrage unge
- er skriftlig stærk og kan arbejde med bibliotekets nyhedsbrev
- indgår i bibliotekets betjening og her varetager vejledning og informationssøgning
- har lysten og evnen til at bidrage til vores løbende drøftelser af, hvad der skaber et meningsfyldt bibliotek og biblioteksrum i dag
Du behøver ikke at have en biblioteksbaggrund for at søge – men en litterær eller formidlingsmæssig baggrund er en stor fordel.
Du kan se job- og personprofilen her.
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation.
Arbejdstid pr. uge i udgangspunktet på 30 timer, så du vil kunne få en fire dages arbejdsuge. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde.
Vil du vide mere
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kulturformidler Sigurd Dam Jensen på tlf. 5588 4147, Tillidsrepræsentant for DM Helle Østerholm på tlf. 5588 4015 eller Vicebiblioteksleder Malene Hansen på tlf. 5588 4129.
Ansøgningsfrist tirsdag den 5. marts 2024.
Første ansættelsessamtale afholdes mandag den 18. marts 2024. Anden samtale for kandidater der er gået videre afholdes torsdag den 21. marts 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Kvægtorvet 4 - 6, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993605