Kvalitet- og Udviklingschef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for kvalitet, uddannelse, udvikling og personaleledelse?
Har du lyst til at sætte retning og gå foran?
Vil du sammen med dygtige og kompetente kolleger være med til at gøre en forskel?
Så er du sandsynligvis Præhospitalt Centers kommende Kvalitet- og Udviklingschef.

Kvalitet, Udvikling & Uddannelse (KUU) varetager opgaver knyttet til uddannelse af ambulancebehandlere, efter- og videreuddannelse for alle driftsområder, kvalitet og behandling af utilsigtede hændelser, forskning, udviklingsindsatser og projektstøtte ved præhospitale udviklingsopgaver opgaver samt sundhedsberedskab og kriseberedskab.

Afdelingen vil, når alle stillinger er besat i 2024, bestå af 6 fagkonsulenter inden for ovennævnte områder.

I forbindelse med hjemtaget af det sundhedsfaglige myndighedsområde, ambulancedrift og vagtcentralen er KUUs arbejdsopgaver udvidet væsentligt. KUU har på vegne af den lægefaglige vicedirektør ansvaret for delegation, instruks, tilsyn og undervisning af Ambulancehandlere, Paramedicinere, Advanced Paramedics, Patienttransportpersonale, læger, sygeplejersker, Dispatch og supplerende enheder i Region Sjælland. Undervisningen foregår i et samarbejde med Ambulance Sjællands og Falcks instruktører.

Endvidere har KUU en stor opgave i den løbende kvalitetssikring af den samlede præhospitale service til borgerne og er i den anledning i gang med at etablere en ny kvalitetsmodel.

Alle opgaver i KUU løses i samarbejde mellem alle afdelingens medarbejdere, forskningsenheden og de øvrige afdelinger i PHC.

Jobbet som Kvalitets- og udviklingschef
Du har ansvaret for at lede og udvikle afdelingen: Kvalitet, Udvikling & Uddannelse for det præhospitale område jf. de af direktøren og den lægefaglige vicedirektør givne rammer.

Dette omfatter blandt andet at du skal

  • Bistå begge direktører i strategiske indsatser, samt opfølgning herpå
  • Indgå i Præhospitalt Centers chef- og ledergruppe
  • Indgå i relevante projektrelaterede fora med relevans for det præhospitale område, både internt i PHC samt i regionalt og nationale regi i samarbejde med Præhospitalt Centers øvrige ledelse
  • Bistå den Præhospitale direktør og lægefaglige vicedirektør med afrapportering til Direktionen, Udvalg og Regionsråd, evt. m.fl.
  • Arbejde for et godt arbejdsmiljø via de regionale personalepolitikker og indgået arbejdsmiljømæssige indsatser i Præhospitalt Center m.m.
  • Lede og deltage i udviklingen af PHC´s nye kvalitetsmodel.

HVEM er dette stillingsopslag relevant for?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for det samlede ansvarsområde med diplom i ledelse eller tilsvarende og supplerende uddannelse eller kurser inden for kvalitetssikring, evaluering og udvikling.

Vi ser gerne, at du har uddannelse eller dokumenteret erfaring med projektledelse, eventuelt suppleret med uddannelse inden for facilitering, coaching og udvikling.

Vores kommende Kvalitet- og Udviklingschef har ledelseserfaring, herunder med forandrings- og procesledelse i små og større organisationsprocesser.

Administrativ erfaring i en politisk ledet driftsorganisation er en forudsætning og naturligvis ser vi gerne kendskab, eller erfaring, med de områder der håndteres i Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Kvalitetsstyring i sundhedsvæsenet, uddannelse og (sundheds-) beredskab.

Dette fordrer, at du har kendskab til det samlede sundhedsvæsen, med en forretningsmæssig forståelse og erfaring med politisk betjening og direktionsbetjening.

Vi ønsker, at Kvalitets- og Udviklingschefen er en visionær leder der kan sætte retning for, og udvikle, Præhospitalt Centers uddannelses- og kvalitetsarbejde i samspil med den lægefaglige vicedirektør.

Du har en systematisk, struktureret, forretningsmæssig og resultatorienteret tilgang til arbejdsopgaverne og formår at have mange bolde i luften, tager ansvar for arbejdsopgaverne og forstår at sætte dig ind i organisationens behov og se dit samlede arbejdsområde i et større perspektiv.

Gennem visioner, inspiration, dialog og medinddragelse bistår du med at skabe attraktive projekter og udviklingsprocesser for organisationen, og derved skabe samarbejde og udvikling mellem faggrupper og professioner, så funktionerne understøtter hinanden.

Med udgangspunkt i Præhospitalt Centers 4 værdier: Professionalisme, Handlekraft, Engagement og Anerkendelse udøver du en anerkendende og tillidsskabende ledelsesstil, hvor kerneopgaven og medarbejderne er i centrum.

Du har fokus på samarbejde og delegerer med overblik, gennemslagskraft og situationsfornemmelse.

Vi ser dig arbejde på et både strategisk, taktisk og operationelt niveau inden- og udenfor organisationen med opmærksomhed på at være en god og professionel kommunikator i både skrift og tale, og du kan bevæge dig på alle niveauer i og udenfor organisationen.

Vi tilbyder til gengæld dig et alsidigt og udviklende job på en arbejdsplads, hvor faglighed og saglighed ligger til grund for alt, hvad vi gør, og hvor de færreste arbejdsdage er ens. Hos os får du arbejdsopgaver med mening, og som gør en forskel for regionens borgere.

Kommer du med dit engagement, så leverer vi et fællesskab af gode kolleger, højt humør og en uformel omgangstone i et tillidsbaseret og anerkendende miljø. Vi sørger også for, at du får introduktion, oplæring og evt. supplerende uddannelse ud fra din baggrund og erfaring.

Hvis du har lige så store ambitioner som os, og du sammen med dygtige og kompetente kolleger vil være med til at gøre en forskel, så er du måske Præhospitalt Centers kommende kollega.

Præhospitalt Center har en ledelsesstruktur med medindflydelse og frihed under ansvar. Vi fejrer vores succeser, er blevet akkrediteret af IKAS i 2021 uden anmærkninger, har temadage, personalemøder, årlige medarbejderudviklingssamtaler, frugtordning, grøn smiley fra Arbejdstilsynet og ikke mindst regionens flotteste udsigt over by, vand og skov m.m.

HVOR ligger din arbejdsplads?
Du bliver ansat i Præhospitalt Center, Ringstedgade 61 i Næstved. Selvom du primært har din tjeneste i PHC kan der være opgaver og mødeaktivitet i hele regionen. Det betyder, at du skal have et kørekort for at kunne bevæge dig rundt i regionen. PHC stiller biler til rådighed til tjenestelig kørsel men der kan være behov for anvendelse af eget køretøj.

HVORNÅR starter din ansættelse?
Vi ønsker at ansætte dig fra den 1. januar 2024.
Ansøgningsfristen er den 16/11-23 og vi kan oplyse, at samtalerne vil blive holdt den 21/11-23 og eventuelt d. 24/11-23.

HVORDAN og HVORLEDES bliver det i praksis?
Opbygningen af Ambulance Sjælland er i fuld gang, og det påvirker naturligvis også Præhospitalt Center. Derfor vil du blive ansat i en organisation der er under reformering og udvikling, og hvor det at håndtere forandringer og nyskabelser er en del af hverdagen.
Vi kan garantere dig en spændende, udfordrende og ansvarsfuld stilling med en meget bred kontaktflade til medarbejdere og dine lederkollegaer.

Vi vil gøre vores bedste til at sikre, at du bliver godt og vel introduceret og integreret. Vi ser det som vores vigtigste opgave, hvorfor vi udarbejder et skræddersyet introduktionsprogram som sikrer, at du kommer hele vejen rundt i vores organisation, for dermed at give en forsmag på, hvilke opgaver der bliver håndteret og hvem der er ansvarlig for hvad.

Såfremt du finder ovenstående interessant, men har brug for svar på nogle opklarende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lægefaglig vicedirektør Lars Bredevang Andersen telefon 2323 0949, mail lbar@regionsjaelland.dk.

Vi slutter med HVORFOR
Egentlig bør vi altid starte med HVORFOR! Så spørg dig selv: Hvorfor har du lyst til at søge? Hvorfor er du den rette kandidat? Hvorfor skal du være vores nye kollega og Kvalitetes- og udviklingschef. Det er disse ’hvorfor’er’ du skal skrive i den ansøgning, du selvfølgelig sender sammen med CV, uddannelsesbevis eller autorisation, samt relevante bilag hurtigst muligt, så du bliver afklaret med, at en stilling hos os er det rette for dig, og så vi kan læse, hvad du gør dig af tanker for dit fremtidige virke som vores kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Udvikling og Uddannelse; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, tekniske disponenter samt befordringsservice. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver, særligt da vi på nuværende tidspunkt er ved at hjemtage halvdelen af regionens ambulancedrift. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Stillingen er en fuldtidsstilling i dagstid – der kan dog opstå behov for fleksibel tilstedeværelse samt mødeaktivitet m.m. uden for almindelig dagstid. Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle der kan se sig selv i stillingen til at søge. Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse, nuværende ansættelse og erfaring.
www.regionsjaelland.dk/phc kan du læse mere om Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Næstved Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931824

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet