BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være leder på Dansk Center for Kunstnerisk Talentudvikling, også kaldet Talentskolen i Næstved. Vil du sætte retning og arbejde visionært med kunstnerisk talentudvikling – samtidig med at du elsker at knække de administrative nødder og det daglige ”paperwork”.
Vil du være med til at sikre at en masse unge kreative kunstnerspirer får et unikt udviklingsrum sammen med et dedikeret team af studieansvarlige undervisere og gæstelærere.
Hvem leder vi efter: Vi leder efter en visionær leder, der har overblik, dedikation og sans for den nære situationsbestemte ledelse. Du skal føre Talentskolen videre, som et moderne, tidssvarende og attraktivt tilbud for unge med kunstneriske ambitioner og nysgerrige hjerter. Du har respekt for kunstarternes unikke indhold på de enkelte linjer, men du er også i stand til at udvikle og samle skolen på tværs af linjer og dermed give skolen en tydelig profil. Udover ledelse, er der i stillingen også en del administrativt arbejde, lige fra budgetlægning, elevrekruttering, indkøb m.m.
Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde: Du kommer til at arbejde med 5 rutinerede, dygtige og engagerede linjeledere, der hver især er rundet af en egen kunstnerisk praksis. Du kommer i hverdagen til at arbejde sammen med konsulenter og administrativt personale i Center for Kultur og Borgerservice, hvor Talentskolen er forankret. Du vil referere direkte til Centerchefen. Du vil derudover indgå i et lederteam på tværs af kommunens kulturtilbud, som også tæller Kunsthal Rønnebæksholm, Næstved Musikskole, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Bibliotek og Næstved Ungdomsskole. Derudover vil du skulle bidrage ind kommunens fællesledernetværk og i tværgående teams på tværs af forvaltningsområder.
Vi tilbyder
- et job, hvor unges trivsel og mulighed for at udfolde egne kunstneriske potentialer er i fokus
- et job, hvor du sammen med et fantastisk team af kunstnere, er med til at give unge mulighed for at udvikle sig i et inspirerende miljø med andre dedikerede unge
- et kreativt og komplekst job, med mange facetter og højt til loftet
Vi forventer, at du
- har ledelseserfaring
- har en relevant uddannelse eller arbejdserfaring indenfor kunst, kultur, højskole, kunstformidling el.lign.
- kan gøre skolens profil synlig og arbejde strategisk med rekruttering af elever
- har lyst til at være bindeleddet mellem en kreativ uddannelse på den ene side og en kommunal struktur på den anden side, hvor de gældende politiske visioner skal implementeres og føres ud i livet.
- er en stærk og effektiv kommunikator. At du har sans for at linjeledere og gæstelærere ofte arbejder med deadlines i form af premierer og ferniseringer – og som har brug en kort kommunikationsvej.
- er en god sparringpartner både i forhold til det kunstneriske og det læringspædagogiske perspektiv.
- har en god forståelse for økonomi, da du er den budgetansvarlige for uddannelsen
Præsentation af virksomheden: Talentskolen har igennem 10 år været en kreativ kunstnerisk talentuddannelse for unge mellem 16-30 år.
Skolen er pt ikke samlet på én matrikel, men er placeret på 3 forskellige adresser, samt en linje, som primært er online (forfatter).
Skolen, der optager elever fra hele landet, har 7 forskellige kunstneriske linjer på GK-niveau (kunstneriske Grundkurser): musical, kunst, film, forfatter, design, scenekunst og skuespil. Det er både en forberedende og afklarende skole med optagelsesprocesser på alle linjer. En del unge søger skolen som forberedelse til de videregående kunstneriske uddannelser i Danmark og i udlandet mens andre søger ind for at dygtiggøre sig og finde ud af, om det er den vej de vil gå i deres professionelle liv. Linjerne har forskellige formater og varierer fra ½ års undervisning i dagtimerne til en treårig uddannelse i aftentimerne. Læs mere på talentskolen.nu
Vi forventer, at du ved ansættelse som leder i Næstved Kommune har en diplomuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller er villig til at gennemfører en, efter drøftelse med din nærmeste leder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Chefkulturkonsulent Charlotte Popp på telefon 2344 6247 eller Centerchef Kim Dawartz på telefon 2462 6606.
Ansøgningsfrist søndag den 16. juni 2024 (midnat).
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 26. juni 2024. En eventuel 2. samtale torsdag den 27. juni 2024.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058626