BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Overlæge og teamleder til Klinisk Onkologisk Afdeling, Næstved matriklen, Sjællands Universitetshospital. Vil du være med til udvikle det nye universitetshospital i Region Sjælland?
Vi søger en overlæge der har lyst til at fungere som teamleder for brystkræftteamet i Næstved med tiltrædelse 1.1.2025 eller efter aftale. Såfremt du ikke ønsker teamleder funktionen men gerne vil arbejde som speciallæge i teamet så kontakt os endelig.
Afhængig af dine kvalifikationer og præferencer er der muligheder for tilpasning af stillingens konkrete indhold, både inden for medicinsk onkologi, strålebehandling og forskning. Kontakt os gerne inden ansøgning for at høre nærmere om mulighederne
Brystkræft-teamet er afdelingens største team med 11 faste speciallæger og en speciallægekonsulent. Det er et team i konstant positiv udvikling med et godt inter-kollegialt netværk. Behandlingen af brystkræft er centraliseret i Næstved, hvor også stråleterapien og en velfungerende klinisk forskningsenhed er placeret. Vi arbejder med høj faglighed og er dedikerede omkring den patientansvarlige læge. Det giver nære patientforløb med høj patienttilfredshed.
Vi arbejder generelt med høj grad af tværfaglighed i patientforløbene og har et godt og konstruktivt samarbejde med vores brystkirurgiske kollegaer, som vi kontinuerligt udbygger og konsoliderer.
Vi tror på, at høj kvalitet i patientplejen ikke kun kommer af høj specialisering, men også af evnen til at tilbyde empatisk, alsidig og helhedsorienteret pleje.
Et stærkt universitetshospital
Vi forventer, at stråleterapien vil få mulighed for at starte behandlinger i Køge fra midt 2026, men vi forventer samtidig, at en mindre del af stråleterapien forbliver i Næstved frem til 2030. Vi forventer samtidig i sommeren 2026 at indlede en proces med at flytte den medicinske onkologi fra Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge. I takt med at bygningerne i Køge står færdige, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter også være samlet her.
Som universitetshospital er vi forpligtet til at forske, udvikle og uddanne. Det særlige for os er, at vi på tværs af hele Region Sjælland bedriver forskning fra øverste hylde i de store folkesygdomme og dermed matcher bredden i patientgrupperne.
Vores forskningsudvikling er allerede godt på vej. Antallet af publikationer udgået fra afdelingen er steget betydeligt de sidste 3 år, og hvert år starter nye ph.d.-forløb. Forskning & udvikling er på kort tid blevet en synlig og aktiv del af hverdagen på afdelingen.
Blik for hele regionen
Vores afdelingen i fuld gang med udvikling og implementering af personlig medicin, personcentreret behandling. Vi arbejder aktivt med patienters sårbarhed og modvirker social ulighed.
På Sjællands Universitetshospital har vi en særlig forpligtelse til at række ud i hele regionen. Vi bidrager til at skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet. Vi anerkender de uligheder, der findes i sundhedsvæsenet, og vi arbejder dedikeret på at mindske dem. Vores vision er at udvide vores omsorg og ekspertise til at dække et større geografisk område, hvor vi kan bidrage til den samme sundhed og trivsel for hele populationen i vores region.
For at sikre gode patientforløb tager vi hånd om hele patienten og ser mennesket bag. Det kræver stærkt samarbejde på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Mulighedernes hospital
Matriklen i Næstved er vokset betydeligt og har ændret karakter fra at være en primær speciallægeinstitution til nu at være en mere integreret afdeling med flere yngre læger. Det betyder, at vi har fokus på at etablere et stærkt uddannelsesmiljø og bære dette ind i en større sammenhæng, når vores to matrikler samles i Køge.
Brystkræftteamet er midt i en udvikling og kvalitetssikring af forskellige patientnære tiltag herunder etableringen af virtuelle konsultationer, der også har givet mulighed for etableringen af funktionsdage udenfor matriklen
Vi har mange andre muligheder for fleksibilitet i arbejdstiden, herunder har vi en del medarbejdere på 4 dages arbejdsuge. Vi gør os umage med at tilbyde medarbejderne indflydelse på deres arbejdsliv.
Vi har en fast overbevisning om det store potentiale i hver medarbejder – et potentiale, vi er engagerede i at hjælpe med at udfolde og realisere. Det er med til at forbedre trivsel, rekruttering og tilknytning og dermed også vores kerneydelse.
Vi vil tage hensyn til dine interesser og kompetencer, så du kan sætte dit præg på afdelingen.
Det modige hospital
På SUH er vi modige. Vi tør være åbne og vise virkeligheden, det svære og uligheden i sundhedsvæsenet, som vi oplever den. Vores mod betyder også, at vi tør gå nye veje og være på forkant med udviklingen. Vi ser muligheder i udfordringer og stræber efter at innovere og forbedre sundhedsvæsenet med nye løsninger, når vilkårene kræver det.
Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi.
Først og fremmest søger vi en person, der med sine faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer. En person som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde, der også kan omfatte forskning, administrativt arbejde og udviklings- og innovationsarbejde.
Som teamleder skal du være interesseret i ledelse, og vi understøtter gerne din personlige ledelsesudvikling.
Om dig
Du er fagligt ambitiøs og vægter arbejdsmiljø højt.
Du har kompetencer indenfor medicinsk behandling af brystkræft.
Du har lyst til at være en del af arbejdet og være med til at videre udvikle et aktivt og dynamisk læringsmiljø for yngre læger.
Du er interesseret i udfordringer og kan lide at have mulighed for at sætte dit eget præg på en afdeling.
Du er interesseret i hele kræftpatienten og opmærksom på, at forskellige patienter har forskellige behov.
Du kan lide at arbejde tværfagligt og er god til samarbejde.
Du har masser af energi og møder folk i øjenhøjde.
Du har lyst og mod til at sætte retning og tempo på såvel små som store dagsordner.
Vagt og arbejdstid
Speciallægers vagt er ’vagt udenfor tjenestested’ forudgået af dagsfunktion 8–18 (weekend 9–15) som bagvagt i Roskilde. Bagvagten dækker 26 onkologiske senge i Roskilde og 10 onkologiske senge i Næstved i samarbejde med forvagter i fremmøde på begge matrikler.
Almindeligt dagsarbejde ligger 8–15:24. Vi har daglige eftermiddags-/aftenambulatorier, typisk 15:30–18.00, og der er dermed mulighed for at veksle mellem lange arbejdsdage og afspadsering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsesstart januar 2025 eller efter konkret aftale.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Cheflæge Mads Nordahl Svendsen på tlf. 41411801 eller ledende overlæge Anne Juel Christensen (40977625/56513842) for en fortrolig samtale om mulighederne. Skriftlig henvendelse til anjc@regionsjaelland.dk er også meget velkommen
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer.
Ansøgningsfrist er den 11.11.2024. Stillingen skal ansøges via HR-skyen.
Der indkaldes til ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye overlæge, og vi har fokus på, at du bliver godt introduceret og føler dig godt tilpas hos os.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131998