Mandag klokken 16.00 blev en 41-årig mand fra Slagelse standset af politiet på Holbækvej. Manden virkede påvirket, og en narkometertest gav udslag for både cannabis og kokain. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Den 41-årige mand var i forvejen frakendt førerretten, hvilket førte til en yderligere sigtelse for kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen, en 38-årig kvinde fra lokalområdet, blev også sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.
Det viste sig desuden, at den 41-årige var eftersøgt til fogedretten. Han blev derfor taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten. Tirsdag morgen bliver han transporteret videre til fogedretten.