BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ellebækskolens SFO bestræber sig for at skabe en morgenåbning, som giver både børn og voksne en rigtig god start på dagen, og som tilgodeser både dem der skal have morgenmad og dem der skal lege og hygge sig inden skolestart. Der tilbydes morgenmad og forskellige rolige aktiviteter indenfor og for dem der vil ud, er legepladsen i lille skolegård åben.
Målet er, at børnene har en god, rolig og tryg morgen, hvor de kommer godt i gang med dagen. At der bliver taget hensyn til, at nogle morgener kan være svære, det kan være træthed, skift mellem forældre, eller andet, som påvirker børnene. Hensigten er at sende børnene godt afsted i skole, så de er klar til at modtage undervisning.
Voksenrollen i SFO´en:
Vi er meget opmærksomme på, at de voksne er rollemodeller for børnene. De voksne skal sætte rammerne sådan, at børnene kan have en tryg hverdag i SFO´en. Det kræver, at man er nærværende og interesseret i børnene og prioriterer tid til det enkelte barn. Der er en forventning til de voksne om, at børnene kan mærke, at man er glad for sit arbejde, og de kan mærke, at man kan lide dem uden undtagelse. Børnene skal helst opleve, at de voksne som udgangspunkt er glade og engagerede.
Voksen opmærksomheds punkter:
- Vær rolig og imødekommen
- Vær nærværende
- Hav fokus på dine opgaver
- Vær opmærksom på om dine kollegaer, har brug for hjælp
- Vær hjælpsom og imødekommen overfor forældrene
- Tag udgangspunkt i det enkelte barns behov
Vi forventer, at du
- er mødestabil og morgenfrisk
- har erfaring fra arbejde med børn
- har lyst til samarbejde i teamet
- kan indgå i mindre aktiviteter såvel ude som inde hele året
- er imødekomne og venlig
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.
Tiltrædelse den 1. december 2023 eller snarest derefter.
Arbejdstid pr. uge 10 timer fra kl. 6.30 – 8.30.
Du vil indgå i et team med 4 andre faste morgenåbnere.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte SFO leder Malene Lønquist på telefon 5588 8744.
Ansøgningsfrist søndag den 19. november 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. november 2023.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (10-10 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Solsikkevej 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935377