BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tidsbegrænset deltidsstilling (30 timer)
Trives du i et mangfoldigt miljø med mange forskellige nationaliteter og forskelligartede opgaver? Og kan du undervise i dansk som andetsprog (DSA) på vores tre danskuddannelser? Så er det måske dig vi leder efter hos Sprogcenter Næstved. Din primære opgave bliver undervisning i dansk som andetsprog på de tre danskuddannelser. Derudover vil der være undervisningsopgaver af andre målgrupper - for eksempel ledige med brug for dansksproglig opkvalificering eller medarbejdere på lokale virksomheder. Du skal arbejde tværfagligt med resten af personalegruppen i Team Unge og Integration, og vi lægger vægt på, at det beskæftigelsesrettede er en integreret del af din undervisning.
Om Sprogcenter Næstved
Sprogcenter Næstved er organisatorisk placeret i Center for Arbejdsmarked under Team Unge og Integration. Du vil få hovedarbejdssted på Kasernevej 20 i Næstved, hvor vi deler lokaler med integrationsgruppen. Medio oktober flytter Sprogcentret til nye lokaler på Nygårdsvej 110, Næstved. Undervisningen foregår på hovedadressen og også på andre adresser, blandt andet i Vordingborg Kommune. Sprogcentret har på nuværende tidspunkt 420 kursister på Danskuddannelse og cirka 45 kursister på FVU eller OBU. I alt repræsenterer kursisterne 60 forskellige nationaliteter. Læs evt. mere om sprogcentret på: https://www.sprogcenternaestved.dk/
Dit team
Sprogcentret består af en medarbejdergruppe på 13 faste undervisere, en vejleder, en sprogcenterleder, en virksomhedsleder og to administrative medarbejdere. Derudover arbejder vi tæt sammen med forskellige faggrupper fra Center for Arbejdsmarked om vores fælles mål; nemlig at bringe borgerne tættere på varig beskæftigelse.
Vi tilbyder
- Et sprogcenter i udvikling
- Et rummeligt miljø med fokus på medarbejder- og kursisttrivsel
- Et højt fagligt og tværfagligt niveau med mulighed for sparring
- Et team, hvor fælles opgaveløsning er i fokus
Vi forventer, at du
- kan være selvledende under givne rammer
- vægter et tværfagligt samarbejde højt
- kan arbejde selvstændigt og søge rådføring ved behov
- kan tilrettelægge og gennemføre differentieret sprogundervisning
- kan indgå i forpligtende læringsfælleskaber med engagerede kolleger
- kan kommunikere tydeligt og respektfuldt med mange forskellige typer af mennesker
- trives på en fleksibel arbejdsplads, hvor løbende optag betyder regelmæssige ændringer i skema
- kan arbejde både dag og aften (aftenhold slutter kl. 19:45)
Dine faglige kvalifikationer og kompetencer
- MAV- eller DAV-uddannelsen til Underviser i dansk som andetsprog for voksne
- Kendskab til og gerne erfaring med beskæftigelsesområdet og en virksomhedsrettet undervisning
- Kompetence til at undervise online
- Uddannelsen til FVU-læselærer/FVU-matematiklærer er et plus
Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og Uddannelsesforbundet.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Tiltrædelse snarest
Arbejdstid pr. uge 30 timer om ugen.
Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte sprogcenterleder Line Christiane Cramer på telefon 5122 6724.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 27. september 2023
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 28. september 2023
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Næstved Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Næstved Kommune, Kasernevej, 20, 4700 Næstved
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://naestved.career.emply.com/ad/dsa-underviser-med-beskaeftigelsesfokus-til-sprogcenter-naestved/rmsqxb/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908489